Anne Odgård om 19. udg. del 3: Håber på åbne sangfællesskaber
Foto: Mette Thue
Resume
Jeg besøger Anne Odgård, der er sangskriver, musiker, kirkemusiker og tidligere højskolelærer. Vi sidder på lærerværelset på Silkeborg Højskole og har talt om hvordan fællessangen er blevet ’støvet af’, om flere sange skrevet af kvinder, sange om tro, klima og skilsmisse. Det kan du læse om i 1. og 2. del af klummen med Anne Odgård. Nu skal vi tale om Annes eftertanker og håb for sangen i Danmark.
Modtagelsen
Det et år siden den 19. udgave af Højskolesangbogen udkom, og det har netop været anledningen til at Videncenter for sang har kigge på de seneste udgaver af Højskolesangbogen i en række klummer. I samtalen med Anne Odgård er jeg spændt på, om Anne har eftertanker oven på udgivelsen af den 19. udgave, som hun har lyst til at dele.
”Jeg glæder mig usigeligt over, at sangbogen er blevet taget godt imod, og også at den skabte debat. Jeg oplever, at der er mange i forskellige sangmiljøer rundt omkring, der er glade for, at sangbogen er blevet som den er. Det er en kæmpe glæde at dele de sange. Det har jo aldrig været mine sange, men jeg har været så begejstret for sangene, at det er en stor glæde nu at kunne synge dem sammen med andre”, siger hun.
Anne fortæller, at hun ofte er ude at ’åbne sangbogen’ ved arrangementer og præsentere nye sange.
”Det har trukket lidt ud, fordi sangbogen udkom under coronaen, mens vi ikke måtte synge. Måske gør det glæden endnu større nu at mærke, at sangene virker. I løbet af efteråret er det eksploderet med sangarrangementer, hvor jeg bliver inviteret til at komme og åbne og introducere sangbogen på efterskoler, højskoler og i kirker. Det er min store fornøjelse at opleve, at folk tager godt imod sangene. Folk er nysgerrige efter, hvad sangene vil dem, og de bliver bevægede”, siger hun.
Anne har været ude at spille og fortælle og introducere fællessange over 30 gange i efteråret 2021. Hun fortæller, at de nogle steder ligefrem gemmer sangbogen til hun kommer, så skal hun ’åbne den’, og så synger de sammen. ”Det er en fornøjelse for mig, men også lidt en pligt, når jeg nu har siddet i udvalget”, siger Anne.
En gang imellem har hun Marianne Søgaard fra Silkeborg Højskole med, som også har en masse at bidrage med, og Anne nyder at være to – at have en kollega med.
”Jeg kunne godt tænke mig, at coronaen kunne have været afspejlet i sangbogen. Det har været så omvæltende og traumatiserende for hele verden. Og der er noget unaturligt i, at når en sangbog udkommer i november 2020, at der så ikke er et lille ekko af coronapandemien. Det må virke besynderligt. Men i udvalget skulle vi være færdige med redigeringsarbejdet til nytår 2020, og i marts lukkede landet ned, så det var ikke muligt”. Herefter skulle sangbogen sættes op, der skulle indhentes rettigheder og bogen skulle trykkes.
Håber på åbne sangfællesskaber
Jeg spørger Anne, hvad hendes håb for sangen i Danmark er, og hun svarer: ”Jeg håber, at vi kommer til at ride på denne fællessangsbølge længe. Og så håber jeg, at fællessangsmiljøerne ikke lukker sig om sig selv, men at fællesskaberne vil insistere på at invitere ind, så det ikke bliver en indspist eller lukket forsamling, der kan synge sammen. Når f.eks. krisen sætter ind, og DR vil lave fællessang på tværs af hele Danmark, så kunne jeg godt tænke mig, at endnu flere kunne se sig selv som en del af det fællesskab. Jeg ved godt, at det var kæmpestort, men det kunne være skønt, hvis man kunne blive ved med at arbejde på, at fællessang via medierne skulle være inviterende både i valg af sange, og hvordan man henvender sig. At man prøver at være i dialog med alle brugere”, siger Anne, der trods alt mest bemærkede ’gammeldanskere’ på altanerne, når DR sendte.
Anne fortæller i den forbindelse om sine foredrag: ”I øjeblikket taler jeg en del om det nationale og hvordan fædrelandssange har forandret sig. Det er nu ikke noget nyt i den 19. udgave, det er bare sjovt at synge noget fra midten af 18-tallet f.eks. sangen ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen, som er en helt ublu kærlighedserklæring til Danmark og så synge en moderne fædrelandssang, fordi de ofte har et mere kritisk blik på det at være dansk. Når jeg trækker det frem, så er det også fordi, det der har fyldt i den offentlige debat om sangbogen, det er danskheden. Sangbogen er så meget andet end det, men der kan være en tendens til, at man forestiller sig at Højskolesangbogen er lig med danskhed. Det er ikke en mulighed, for vi definerer danskhed forskelligt du og jeg og hvem vi ellers måtte møde, og det fællesskab der er det danske, må jo definere sig på ny, hver eneste gang der træder en ny ind i det. Derfor er det ikke en ligning, der kan gå op, for danskhed er ikke en fastlåst størrelse”, siger hun.
Et naturligt forhold til egen stemme
”Fællessang er ikke kun ekskluderende for dem, der kommer fra en anden kultur, den er også ekskluderende for dem, som synes, at det er grænseoverskridende overhovedet at synge. Så noget af det man også kunne håbe for fællessangen er, at så mange som muligt får et naturligt forhold til deres egen stemme”, siger Anne og fortsætter:
”Det kan lykkes, ved at man synger med sine forælde og synger i skolen. Det burde faktisk være obligatorisk at have morgensang på skolerne, synes jeg, og det skulle ikke stoppe, før man går ud af skolen, og ikke bare fordi man går i 7. klasse og får travlt med at kigge frem mod eksaminer og den slags. Det er ikke fordi, vi skal have bedre sangere, men fordi vi skal have nogle, der føler sig trygge ved at synge og kan opleve, at det er en glæde at synge sammen med andre”, siger Anne.
Jeg spørger hende til hendes fornemmelse af, hvordan det står til med morgensang på skolerne.
”Det er jeg den forkerte til at svare på”, siger Anne og fortsætter: ”Men det jeg har mødt, er en frustration over, at der er musiklærere på alle skoler, men det er ikke alle, der har formidling af fællessang og akkompagnement med sig fra deres uddannelsen. Og hvor det problem skal løses, det er svært at pege på. For det starter allerede der, hvor børn skal motiveres til at spille på et instrument, f.eks. klaver, så de der starter på seminariet allerede kan spille lidt. Man kan jo ikke lære at spille til fællessang på tre år under læreruddannelsen og da slet ikke med de, så vidt jeg har forstået, få timer der er sat af til det”, siger hun.
Sange for to eller flere
Så dukker Karen op på lærerværelset, og både Anne og Karen bryder ud i overrasket og begejstret latter. Karen Fogtmann er kunstlærer på Silkeborg Højskolen. Anne siger: ”Karen har lavet illustrationen til et album, jeg udgiver lige om lidt, og jeg har ikke set det endnu”. Vi kigger straks på Karens smukke, knap tørre linoleumstryk, som hun netop har eksperimenteret med i forskellige versioner. En lille fugl sidder midt i motivet og under den står: ’Sange for to eller flere’. Det er et album, hvor Anne synger egne melodier til primært andres tekster.
Det bliver det naturlige opbrud for os og afslutning på vores samtale. Anne finder et flygel, og vi synger Stine Pilgaard og Katrine Muff Enevoldsens sang ”Fortabt er jeg stadig/Vi mødtes i sne”. Tonerne breder sig i Silkeborg Højskoles smukt udsmykkede foredragssal.
Senere tænker jeg på, at vi også kunne have sunget Annes bidrag til Højskolesangbogens 19. udgave, ”Dejlighedssang”, med tekst af Inger Christensen.
Outro
I det hele taget er der så mange nye sange i Højskolesangbogen, der skal synges. Og ældre sange, der har overlevet skiftende redaktioners fokus og stadig er at finde, fordi sangene fortsat er vigtige at synge for os.
Samtidens tekstforfattere og komponister har kontinuerligt givet deres bud på, hvad de er optagede af som et udtryk for, hvad der er vigtigt at synge om. Skiftende redaktionsudvalg har sorteret i materialet og valgt det, de fandt bedst ud fra den opgave, de blev stillet af Folkehøjskolernes Forening. Herefter har folk sunget, og nogle sange er blevet folkekære, mens andre er røget ud. Ligeledes er nogle sange endelig kommet med i Højskolesangbogen efter mange år på fællessangsrepertoiret som eks. Anne Linnets ”Forårsdag” fra 1988 og Albertes ”Lyse nætter” fra 1991.
Og hvad er det ved eksempelvis disse sange og ved os og ved tiden, der gør, at sangene skal med i Højskolesangbogen? Du må i gang med din egen sangbog. Undersøge sangene og lære nye. Nyde de gamle og fejre de sange, der endelig kom med.
Der er hjælp at hente til at lære melodierne både på nettet, og når du opsøger Syng i det blå, Marathonsang og lokale arrangementer med fællessang, næste gang det foregår tæt ved dig.
God fornøjelse med sangene, sangbogen og bølgen og alle de andre sangbøger og sange, der venter på dig og mig.
Gå til temaet “Har du styr på Højskolesangbogen?” og læs alle klummer i serien om Højskolesangbogen som et spejl på den tid vi lever i.
Har du forslag til fremtidige temaer, så kontakt skribenten, Mette Thue på mette@sangenshus.dk
Baggrund
Den 19. udgave af Højskolesangbogen blev udgivet den 12. november 2020. I udvalget sad Jørgen Carlsen, Mathias Hammer, Dy Plambeck, Anne Odgård, Søren Launbjerg og Mette Sanggaard Schultz. Udvalget påbegyndte arbejdet i januar 2017 og afleverede deres sangvalg ved nytår 2020.
Litteratur og inspirationsliste
Vil du vide mere om den 19. udgave af Højskolesangbogen, så kan du starte her:
- Skriv ’Syng i den blå’ på google, mød op og syng med næste gang, der er fællessang fra Højskolesangbogen.
- Læs forordet i 19. udgave af Højskolesangbogen.
- Se sangtitlerne her
- Se og syng de nye sange her.
- Gå i det hele taget på opdagelse på Højskolesangbogens hjemmeside: hojskolesangbogen.dk/
- Læs anmeldelsen af den 19. udg. af Højskolesangbogen, “Fin balance mellem tradition og fornyelse”, skrevet af Charlotte Rørdam Larsen i Tidsskriftet SANG 1-2/2021.
- Se på højskolesangbogens hjemmeside under ’Bøger om bogen’
- Søg på Højskolesangbogen og afgræns til året for udgivelsen, 2020, på bibliotek.dk
- Søg på Højskolesangbogen generelt på bibliotek.dk
- Fokuserer du på debatten, der har fulgt udgivelsen af de forskellige udgaver, så gå på dit kommunale bibliotek, hvor du er låner, eller bibliotekets hjemmeside under ’digitale tilbud’. Herefter skal du vælge ’Det digitale bibliotek’ ell. og herefter ’samfund’ ell. Så kan du benytte bibliotekernes tilbud om gratis adgang til Infomedia. Her kan du søge i et komplet arkiv for dagspressen. Tilbyder dit lokalbibliotek ikke adgang via nettet, så gør de måske, hvis du befinder dig på det fysiske bibliotek. Alternativt, kontakt Det Kongelige Bibliotek
- Hvilke sange vil du selv anbefale – eller skrive til den 20. udg. af Højskolesangbogen?