Fællessang som folkeoplysning

Kan vi synge os til håb og handling? Det spørgsmål stiller Rasmus Skov Borring i kapitlet ”Fællessang som folkeoplysning” i antologien, Når vi synger. Læs kapitlet herunder.

Om kapitlet
Rasmus Skov Borring giver sit bud på, hvordan fællessangen i samtiden bidrager til folkeoplysning. Han stiller spørgsmålet, om vi med folkeoplysningsperspektivet kan synge os til håb og handling. Her adresserer han bl.a. klimasangen »For vist vil de komme igen« (HS 12 167) af Lisbeth Smedegaard Andersen. Dermed gør han også opmærksom på sit synspunkt, at det har betydning, at vi synger, men også – i lighed med Lisbeth Smedegaard Andersen – at det har betydning, hvad vi synger om. Dette fordrer ligeledes en kontinuerlig fortolkning af sangtekster ind i samtiden eller omvendt, at tiden og mennesket bliver et prisme for forståelsen af den enkelte sang.
Læs artiklen Fællessang som folkeoplysning af Rasmus Skov Borring

Om forfatteren
Rasmus Skov Borring er pianist, komponist og foredragsholder samt redaktør på Forlaget Højskolerne.

Om bogen
Kapitlet indgår i Når vi synger – en antologi om sangens betydning. Bogen undersøger med vidt forskellige perspektiver, hvad der sker og kan ske, når vi synger – alene og sammen med andre. Gennem hele bogen løber den røde tråd, at sang er godt i sig selv, samtidig med at sang er godt for noget – men potentialet forløses først, når vi synger. Bogen er redigeret af Lea Wierød Borčak, Mette Johnsen Elbeck, Elsebeth Gerner Nielsen og Mette Thue og udgivet i 2025 af Sangens Hus.
Læs mere om bogen

MT