Best practice om musik og morgensang i skolen

Foto: Clara Poulsen

Af Mette Thue

Resume
Clara Poulsen har siden sin ansættelse som musiklærer på Himmelev Skole fået indført sang i lærerstaben og dernæst morgensang på skolen. For hende er det en pointe, at der er en sangkultur blandt lærerne på skolen, så børnene har rollemodeller ved morgensang. Hendes bedste råd til musiklærerne er en fast ramme og at justere egne forventninger, så alle i folkeskolen kan være med. Skolelederne opfordrer hun til at komme ud at opleve deres musiklærere på gulvet og se, hvad det er for et stykke arbejde de laver, og mærke børnenes sangglæde, så skolelederne forstår vigtigheden i at prioritere området.

”Optimalt set skal musik være et fag, voksne og børn ser frem til og føler sangglæde ved, så det bliver en del af børnenes identitet at have sang og musik inde på livet. Så vi i folkeskolen kan give børnene sangglæden som et middel til at få det godt og blive glade som mennesker”, siger hun.

Musik og morgensang
Da Clara Poulsen blev ansat som lærervikar på Himmelev Skole for seks år siden, vidste skoleledelsen ikke, at hun kunne synge og spille, og at hun havde arbejdet med børnekor på musikskolen. Efter et par måneder kom det frem, og siden har hun været ansat som fast musiklærer i syv forskellige klasser primært i indskolingen. De sidste to år er hendes stilling blevet udvidet, så hun også varetager morgensang i indskolingen.

Sådan gør de
Clara Poulsen fik frie hænder til musikundervisningen, da hun blev ansat som musiklærer. Dengang var der kun tre uddannede musiklærere på Himmelev Skole, en skole, som er 3-sporet til og med 6. klasse og 4-sporet i udskolingen. Derfor var der brug for en profil, som både kunne synge og spille.

”Under corona fik skolen ny ledelse, og vi startede med at synge sammen i lærergruppen, da vi måtte samles igen. Det gør vi stadig, når vi har vores ugentlige infomøde på skolen. Det kan f.eks. være en sang fra Højskolesangbogen, en af The Minds of 99, en salme, TV2 eller Grundtvig”, fortæller Clara Poulsen. Hun er den, der primært vælger sangene, men hun spørger ofte, om kollegerne har sangønsker.

Clara Poulsen havde længe ønsket, at de også kunne synge morgensang på skolen. Da de først var kommet i gang med at synge i lærerstaben, og da coronaen havde sluppet sit tag, begyndte de også at synge morgensang i indskolingen og til fællessamlingerne.

Morgensang har nu fungeret i to år på Himmelev Skole, hvor 0.-3. klasse mødes hver onsdag og synger tre sange. Inden de mødes, har Clara Poulsen sendt sangtitlerne ud i klasserne med link til lydklip og tekster, så musiklærerne kan synge sangene igennem med eleverne.

”Ved morgensang arbejder jeg med tekst, fagter, lyd, klang, samvær, nærvær, det at lytte til hinanden, sangglæde og bare at være sammen om at synge. Det kræver også en form for disciplin at vente på tur, f.eks. når jeg synger for, og børnene skal gentage efterfølgende. De skal mærke sangen i både krop og sjæl, så der skal være flow og timing i det, jeg laver sammen med dem”, fortæller Clara Poulsen.

På skolen arbejder de med at skabe en sangkultur ved at de voksne går foran og synger med sammen med eleverne:

”Når de voksne synger, så gør børnene det også. Og for børnene er det vigtigt at have nogle voksne at spejle sig i til morgensang”, fortæller hun. Derfor opfordrer hun de voksne til at være med på fagter og sang eller bare lyd, når der er morgensang. For Clara Poulsen vil gerne undgå, at lærerne står passive og virker ’fangevogteragtige’ rundt om gruppen af børn. Clara Poulsens kollegaer er rigtig gode til at bakke op og deltage sammen med eleverne.

“Det har været en proces, for der vil altid være voksne, som finder det grænseoverskridende at synge foran andre. Men stille og roligt bliver det mere og mere naturligt, at man som voksen synger med ved morgensang”, siger hun.

Det fungerer godt
Det der fungerer godt i musiktimerne, er ifølge Clara Poulsen:

• Når en klassepædagog, som kender eleverne rigtig godt, er med inde over undervisningen, så får børnene rigtig meget ud af musiktimen. Som hun siger, kommer hun selv ind som ’ugens gæst’ i musiktimerne, og derfor er en kendt klassepædagog et godt supplement.
• Når de laver rytmelege, rytmekor og sanglege, hvor de danser og synger. Ligeledes når eleverne løser nodelære-opgaver i deres musikmappe. Eks. hvad er en helnode, en halvnode etc.
• Når de synger en sang, og hun har tegnet eks. fire tegninger, kaldet sangkort, som hjælper eleverne med at huske teksten bedre, idet hver verselinje får en tegning.
• Når hun holder børnenes fokus og skaber flow ved hjælp af en blød bold. Eks. hvis de synger en sang, hun starter sangen, kaster eller triller bolden, og så skal barnet – som modtager bolden – fortsætte sangen. Eller hun spørger, hvor mange slag f.eks. en helnode har. Hvis svaret er forkert, så ”spørger de en ven”. Når bolden er i spil, oplever hun, at undervisningen bliver en leg for børnene, og hun fanger de børn, der lærer fysisk/taktilt.

Mange af de materialer hun bruger, er inspireret af hvad andre laver. Hun finder det i f.eks. Facebookgrupper og på BubbleMinds, Dansksangdigital, eller får det af andre musiklærere i Roskilde Kommune, hvor de har et musiklærernetværk. Generelt oplever hun, at folk er gode til at dele ud af deres erfaringer.

Gode råd til lærerne
”Mit bedste råd til musiklærerne er at være kontinuerlige med børnene. Skab en ramme om timen, sangen og din egen måde at indstudere/synge med børnene på. Børnene elsker det forudsete – så har de noget at glæde sig til. Start og slut altid med det samme, og lav kun lidt om i midten. Er du helt ny, så sæt de musikalske forventninger til dig selv ned, og start med mål, du er sikker på at lykkedes med, for folkeskolen skal rumme alle elever i en klasse, og der vil altid være nogle børn, der ikke kan være i faget. Der er ting, der er svære for nogle elever, og vi skal på bedste vis inkludere alle. Det er det fine ved folkeskole, men også det allersværeste og allerhårdeste”, siger Clara Poulsen.

Gode råd til skolelederne
Hun har også et par råd til lederne:

”Kom ud og se jeres musiklærere arbejde og oplev, hvor krævende det er, når musiklæreren står alene med 25 børn og ene person skal synge for, lave fagter, spille klaver og samtidig inkludere børn med særlige pædagogiske og emotionelle behov, der ikke trives i faget, f.eks. de to børn med ADHD og autisme. Musikundervisningen er noget helt andet end at undervise fra en bog”, siger hun og fortsætter:

”Lederne skal mærke sangen og musikken og opleve, hvad det gør ved børnene. De skal se lyset i børnenes øjne og mærke deres sangglæde. For børnene tror, at de leger, men i virkeligheden er sangen og musikken med til at forme og danne dem som mennesker”, siger hun.

Hun håber, at skolelederne oplever, at musikken giver glæde, og at de forstår, at børnene kommer ud af hovedet og bruger kroppen og deres sangstemmer. At lederne ser, hvilken værdi musikundervisningen giver børnene, og at børnene kommer i trivsel gennem musikken og sangen. Hun håber derfor også, at skolelederne ser en værdi i at investere i musikundervisning og prioritere ressourcer til musik og musiklokalet.

Drømmer om musik, sang og glade børn
”Jeg drømmer om, at alle børn i folkeskolen har morgensang hver dag. Desuden skal de fysiske rammer på skolerne kunne rumme, at eleverne er fysiske i sang og bevægelse. For musikfaget i folkeskolen skal være attraktivt for lærerne og for eleverne. Det skal være et fag, hvor alle børn kan være med, f.eks. som i projektet “Alle Kan Synge”, der er startet op på Herstedøster Skole”, siger hun og tilføjer:

”Optimalt set skal musik være et fag, voksne og børn ser frem til og føler sangglæde ved, så det bliver en del af børnenes identitet at have sang og musik inde på livet. Så vi i folkeskolen kan give børnene sangglæden som et middel til at få det godt og blive glade som mennesker”, siger hun.