Eva Østergaard fortæller: Sådan er vi lykkedes med at få 70 skolekor i Aalborg Kommune
Af Mette Thue
Ofte hører musik- og kulturskoler organisatorisk til i en kommunes kulturforvaltning, men i Aalborg Kommune har kulturskolen altid hørt til i skoleforvaltningen, som nu hedder Børn og unge. Det har betydning for det tætte samarbejde mellem kulturskole og skolerne i Aalborg Kommune – og for at der er 70 skolekor i kommunen.
Ordningen med skolekor har fungeret siden starten af 1980’erne. Det er Aalborg Kulturskole, der administrerer ordningen med skolekor og samarbejder tæt med de enkelte skoler. Skolerne ansøger om frikøb af den lærer, der står for skolekoret lokalt. Enkelte steder er det kulturskolens undervisere, der varetager korledelsen. Og sådan har det været i mange år.
”Samarbejdet om skolekor er ikke noget, som hverken jeg eller min chef har fundet på. Vi står på skuldrene af dem, der var her før os”, fortæller Eva Østergaard.
Eva Østergaard er afdelingsleder i Kulturskolen Aalborg og sidder i bestyrelsen for Sangkraft Aalborg. Hun er uddannet klassisk guitarist fra konservatoriet og har arbejdet som lærer i over 10 år. Desuden har hun sunget i Nordjysk Pigekor som barn. På Aalborg Kulturskole står hun for ordningen med skolekor og flere af kulturskolens andre samarbejder med skolerne.
Hvordan er I lykkedes med at have så mange skolekor?
”I Aalborg Kommune kan alle folkeskoler have skolekor, fordi ressourcerne kommer fra kulturskolen. Der er enkelte skoler, som ikke har et skolekor. Det kan være, at de mangler en musiklærer eller en korleder. Så kan kulturskolen hjælpe med en underviser.
Vi har et tæt bånd mellem musikskolen og skolerne, for vi er en decentral musikskole. Det betyder, at over 80 % af vores musikundervisning foregår lokalt. Vi har en aftale med Aalborg Lærerforening om kombinationsansættelser, som vi kalder dem. Så vi har dygtige musiklærere fra folkeskolen til at undervise i nogle af musikskolens fag, fx SSB (Sang, spil og bevægelse) og i skolekor.
Den største del af korlederne er musiklærere ude fra skolerne. De dækker ca. 80 % af timerne. De øvrige 20 % af timerne er dækket af undervisere her fra kulturskolen. Det er hele tiden en balance mellem den særlige musikfaglighed, og den, man har som lærer, en balance som vi i Aalborg altid har prioriteret. Jeg ser ordningen med skolekor som en af mine fineste opgaver at passe på.”
Hvor mange skoler er der?
”Der er 48 folkeskoler. De har stort set alle sammen et eller flere skolekor. På de store skoler har de typisk flere, fx kor for indskolingen og kor for de større. Lige nu er der 70 skolekor.
Jeg tror, at magien ligger i ordningen. For skolekorene bliver ikke sparet væk, når der mangler bøger eller lignende, da korene bliver administreret herfra. Det er klart, at ude på skolerne er skolekor ikke den vigtigste opgave. Men det er en rigtig vigtig opgave for os på kulturskolen.”
Organisering
Hvilke fordele er der ved, at kulturskolen organisatorisk hører under Børn og unge?
”Der er meget, der er relationelt. Hvis du gerne vil have et tæt samarbejde med skolerne, har det betydning, at man går til de samme møder i hvert fald i en stor kommune. Vores udviklingskonsulent i skoleafdelingen har jeg rigtig meget samarbejde med omkring musik, for vi er organiseret i det samme system, den samme forvaltning. Og korlederne ude på skolerne har typisk haft skolekor i rigtig mange år, så vi kender også hinanden godt.
En anden vigtig ting er midler. Jeg tror, at alle kommuner kender til at kæmpe med silo-tænkning. Det er kompliceret, hvis du fx skal flytte midler fra en forvaltning til en anden, for der er ikke mange, der vil af med penge. Det er meget nemmere, når du er organiseret i den samme forvaltning.”
Skolerne bestemmer
Hvordan administrerer kulturskolen skolekorene?
Kontrakten, vi laver med skolen og korlederen på skolen om frikøbet, er også en aftale med lærerforeningen om timer, og hvilke opgaver korlederen har.
Vi administrerer ordningen rimelig frit. Vi beder skolerne lave et skolekor, som er et kontinuerligt undervisningstilbud hen over året. Det vil sige, at det ikke kan være koncentreret som en musicaluge. Men ud over det er det skolerne selv, der bestemmer, hvem de laver kor for. Fx ser vi ofte, at en lille skole laver brede tilbud, som rummer fra 1.-6. klasse. Det kan godt lade sig gøre på en lille skole. På andre skoler kan det være, at læreren kun har tid til at have én skolekorlektion. Så er det læreren og skolens ledelse, der afgør, om det fx er et indskolingskor eller kor for 3.-4. klasse. For skolerne ved bedst, hvad der giver mening hos dem.”
Store arrangementer er vigtige
Er der andet, I gør i administrationen af skolekorene?
”Ja, en anden vigtig ting er vores arrangementer. Det største arrangement, vi har, er et samarbejde med Aalborg Symfoniorkester om en familiejulekoncert. Det er en tradition, som er dybt forankret. Sidste år var der en korleder, der fortalte mig, at hun kunne huske, at vi sang det samme værk, da hun selv var med i skolekoret som barn. Arrangementet består af to julekoncerter hhv. kl. 12 og kl. 14 med symfoniorkesteret den første lørdag i december. Phillip Faber dirigerede sidst. Det var en rigtig god dag, som vi havde glædet os til.
Rammerne om og formen på arrangementet er helt fast. I september inviterer vi korlederne, og dirigenten plejer at have en korprøve med os, hvor vi synger repertoiret igennem og får optaget alt. Så ses vi igen cirka en måned før koncerten, hvor børnene møder op en halv dag sammen med deres korleder. Ved den fælles korprøve får vi sunget hele repertoiret igennem. Vi ses igen dagen før koncerten, hvor vi har prøve med symfoniorkesteret. Det er også en halv dag. På selve dagen mødes vi om morgenen og har generalprøver og dernæst koncerter.
Det er en rigtig god tradition, som alle kender. Vi ændrer ikke meget på skabelonen, for så ved både elever og lærere, hvad de kommer til.
Julekoncerterne er for 3. klasse og op. I foråret har vi også arrangementer for de små i indskolingen. Vi kalder det minikorstævnedage. De sidste par år har vi holdt det henover to dage, for vi synes, det er sjovere at være 150 indskolingsbørn ved to arrangementer end at være 300 ved et arrangement.
Aktiviteterne foregår i skoletiden, og det bakker forvaltningen op om. Det er ikke et krav, at skolekorene skal komme. Vi inviterer, og så kommer de, hvis de har lyst til det. Det er der heldigvis mange, der har.
Arrangementerne er betydningsfulde, både ift. at der bliver præsenteret nyt repertoire og præsenteret en måde at arbejde på for korlederne. Desuden motiverer det børnene, det kan vi høre, og koncerterne er med til at fastholde sangere i skolekorene. Så julekoncerterne er meget vigtige for os på flere måder.”
Samarbejde ud fra skolernes behov
Hvad er forskellen på skolerne og kulturskolen ift. samarbejde?
”Hvis man vil samarbejde med skolerne, så er man nødt til at forstå, at vores opgaver er forskellige. I kulturskolen kan vi tillade os at have det smalle musikfaglige fokus, men i skolen har de mange ansvarsområder. Hvis vi skal have nogen til at synge i kor hver uge, og vi skal have skolen til at prioritere ressourcer til det, så skal det også bidrage til skolernes opgaveløsning med respekt for, hvad det er for en opgave, de står med. Man er nødt til at sætte sig ind i og acceptere, hvordan tingene fungerer på skolen, og finde de områder, hvor vores opgaver er overlappende.
Hvis det handler om kor i skolen, så er det eneste sted, hvor kor står på top tre-listen over vigtige opgaver nok Sankt Annæ Skole, og det må være fantastisk. På andre skoler står kor lidt nede på listen over vigtige opgaver. Ikke dermed sagt, at skolerne ikke gerne vil have kor, men det er klart, at dansk og matematik har højere prioritet. Så derfor er du også nødt til at arrangere noget, som skolerne faktisk kan være med til.
Hvis vi fx tilbyder kurser, så er der både prisen og lærerens arbejdstid. Det vil sige, at hvis du tager en lærer ud af undervisningen, så skal læreren vikardækkes. Og hvis du gerne vil have, at læreren også kan bruge tid ud over kurset, så er du nødt til at tænke det ind i din planlægning. Hvis du laver arrangementer, hvor der både er læring til børnene og korlederne, så skal de nok komme, og det skal nok fungere. For skolerne vil gerne samarbejde, når de oplever, at deres behov bliver mødt. Derfor går jeg ind ad døren til skolerne med meget ydmyghed og lydhørhed.
Vi har også lært, at du ikke bare kan udtænke et megafedt koncept og tro, at det fungerer på alle skolerne. Man er nødt til at tale med dem og tilpasse aktiviteten til den enkelte skole, for skolerne er forskellige. Administrationen af alle vores skolekor foregår på samme måde. Men netop fordi vi ved, at der er så mange individuelle behov på skolerne, skal der være frihed til, at de selv tilrettelægger det, der fungerer på den enkelte skole.
Vi gør os meget umage med samarbejdet og med at lave gode arrangementer og være lydhøre overfor, hvad der kommer tilbage af respons. Det kan være alt, som fx hvor lang pausen er, om der er sat skilte op der, hvor de skal være, og om dirigenten er god til børnekor.”
Så dygtig som muligt
Hvordan bidrager skolekorene til, at børnene fortsætter med at synge?
”Vi er gode til at samarbejde. Det kan man også se i vores sangkraftcenter, Sangkraft Aalborg. Vi har et fælles mål om, at rigtigt mange synger i kor. Korsangerne skal gerne blive ved med at synge, og vi vil også gerne have, at nogle bliver dygtige. Om de synger ved den rytmiske aftenskole, i kirkekor eller i kulturskolens ungdomskor, det betyder ikke noget, men vi prøver at hjælpe hinanden.
Jeg synes, det er vigtigt, at eleverne bliver så længe som muligt, det er et mål for mig. Vores udfordring er, at vi har rigtig mange børn, der synger i skolekor i indskolingen, og så tynder det ud. Noget af det, vi taler om og arbejder med, er, hvordan vi får dem til at fortsætte. Og hvordan vi får sangerne over i andre kor, når de går i 5. eller 6. klasse, og der måske er færre på den enkelte skole, der har lyst til at synge i kor. Og hvordan kan vi arbejde med at mindske indgangsbarriererne til at skifte geografi, når man skifter til et andet kor? Fx til kulturskolekorene eller til kirkekorene, hvor de kan fortsætte i udskolingen.
Nogle steder har vi rigtig fine samarbejder omkring vores skolekor og vejen videre, typisk i nogle af de mindre byer. Fx har vi en organist i Vodskov, der har et rigtig fint rytmisk pigekor i kirken. Han er med i skolekoret i indskolingen sammen med en lærer. Da organisten er begge steder, kan han skabe forbindelsen over i kirkens kor. Den slags samarbejde har vi flere steder, og det er det med relationerne. Når der er nogen, man kender, og man har nogen at følges med, så er overgangene nemmere.”
Har I konkrete slutmål?
”I kulturskolen har vi Klarup Pigekor, og under det har vi Klarup Skolekor og Klarup Minikor. Det er nok den mest tydelige progression hos os. For du kan starte i 3. klasse på Klarup Skole og synge der, og det er der rigtig mange, der gør. Så kan du fortsætte i deres skolekor fra 6. klasse, hvor der er en optagelsesprøve, og dernæst kan du synge i Klarup Pigekor. Vi har ikke så tydelig en progression i skolekorene på andre skoler.
Klarup Pigekor er vores klassiske kor, og så har vi nogle rytmiske kor. Lige nu taler vi om at tilbyde breddekor. Fx kunne man lave breddekor fra 6. klasse og op. For i vores øvrige ungdomskor er der typisk en optagelsesprøve, og hvad nu, hvis man er i tvivl om, om man er god nok, eller man lige skal blive lidt dygtigere? Hvor går man så hen? Og hvordan kan vi samle nogle af dem? Det overvejer vi for tiden.”
Balance mellem fagligheder
Du nævnte, at i Aalborg Kommune vil I gerne have en balance mellem musiklærerne ude på skolerne og kulturskolens musikundervisere ift. skolekor. Kan du sige lidt mere om det?
”En koruddannet fra konservatoriet har en meget høj musikfaglighed, som du ikke kan forvente af en læreruddannet med musik som linjefag. Men det gælder om at få et mix og en balance, for de dygtige musiklærere ude på skolerne brænder for det. Mange af dem er glade for skolekoret og har det år efter år, og de har nogle relationer og et tag på børnene, som vi ikke altid har. Det kan vi lige så godt være ærlige om. Det er dejligt, når vi møder undervisere, der både har en super høj musikfaglighed og også er supergode til børn, men det er mange ting, man skal kunne. Så der er nødt til at være en balance i faglighederne.
Hvis der ikke står en ude på skolen, som synes, skolekor er vigtigt, så bliver det for isoleret som aktivitet. Fordelen ved, at du har skolens musiklærer som korleder er også, at han er der i hverdagen, til morgensang og til dimission. I de tilfælde, hvor korlederen kommer her fra kulturskolen, så er vedkommende der ikke nødvendigvis, når der er morgensang.
Der skal gerne være en central person ude på skolen. Det giver en synlighed, og i nogle tilfælde kan man sige, at skolekoret er en del af det synlige musikliv, den synlige musikkultur på skolen, fordi musiklæreren og skolekoret er der til dimission og til julegudstjenesten og ved de andre begivenheder, der markeres med sang og musik.”
Fakta
Gennem Aalborg Kulturskole kan skoleelever i Aalborg Kommune tilmelde sig skolekor på 47 ud af 48 folkeskoler. Desuden kan børn og unge søge om optagelse i det rytmiske pigekor HighNotes, det ambitiøse rytmiske ungdomskor for begge køn, YOUNG, og det klassiske elitekor Klarup Pigekor. Alle kommunens kor, både skolekor og øvrige kor, som administreres af Aalborg Kulturskole, er gratis tilbud til kommunens børn og unge.
