Sproglig udvikling i musikfaget
”Sproglig udvikling blev skrevet ind i alle fagenes læseplaner i forbindelse med folkeskolereformen i 2013, og er et tværgående tema på lige fod med ’It & Medier’ samt ’Innovation & Entreprenørskab’. Det er derfor obligatorisk at arbejde med den sproglige dimension på tværs af fag – også i de praktisk-musiske fag”, Lisbeth Hædersdal.
Indførsel og rammesætning
I Høje Taastrup Kommune læner skolerne sig op ad kommunens sprog- og læsestrategi, der fordrer, at skolerne har et skærpet fokus på den sproglige dimension i undervisningen. På Ole Rømer-Skolen fylder arbejdet med den sproglige dimension i fagundervisningen meget, dels fordi 98 % af eleverne hører under betegnelsen tosprogede elever: ”Elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk” (Børne og Undervisningsministeriet). Eleverne på Ole Rømer-Skolen har mange forskellige sproglige forudsætninger med sig i bagagen, når de starter i skole, hvorfor der på skolen arbejdes ud fra et sprogsyn om, at alle sprog er en ressource, og at eleverne skal have lov til at trække alle deres sproglige ressourcer ind i fagene.
Alle faglærere er sproglærere
At være tosproget og flersproget er et læringsvilkår, vi ikke kan ændre på, men i højere grad medtænke som en ressource i alle undervisningssammenhænge, da eleverne på én og samme tid skal lære sproget, lære om sproget og lære gennem sproget. Alle faglærere skal dermed have fokus på sproget, og lære at blive sproglærer. Udviklingen af tosprogede elevers sprogtilegnelse kræver i sig selv ikke en markant anderledes sprogpædagogik end den, som etnisk danske elever har brug for, men den kræver en bevidst opmærksomhed på bestemte områder.
Vi ved blandt andet, at det er de kognitive læringsteorier, der skal sættes i centrum for undervisningen, hvis de tosprogede elever skal have optimale læringsbetingelser. Det betyder, at de tosprogede elever lærer bedst ved at interagere og kommunikere i undervisningen, og helst i al fagundervisning. De kommunikative aktiviteter skal helst foregå i autentiske kommunikations-situationer, hvor eleverne motiveres til, og aktivt er nødt til at bruge sproget – og her kan musikundervisningen i høj grad være med til at understøtte kommunikationen, idet eleverne er kommunikativt aktive og stimuleres både socialt, kropsligt, kognitivt og følelsesmæssigt.
Musik og sprog
At musik påvirker den kognitive kompetence, influerer ofte på, at man også kan tale om musik som et nyttefag, der sekundært kan have gavnlig effekt på eksempelvis de matematiske eller sproglige færdigheder. (’Den opdragelsesorienterede begrundelsestype’ Nielsen 2010:55). I den forbindelse tjener musikundervisningen en transfereffekt, idet udvidet musikundervisning kan være med til at støtte udviklingen inden for andre faglige og sproglige områder.
Musikprojekt og sproglig udvikling
Ideen om et projekt, der forener sprog og musik er opstået ud fra en erkendelse af, at sproglig udvikling kan og skal læres i alle fag – ikke kun i dansk og matematik, og at alle faglærere med fordel kan tage del i at løfte den sproglige udvikling. Der arbejdes med et bredt repertoire af sange, salmer, rim og remser og rap, hvor eleverne skal lære at fokusere på det tekstlige indhold samt sprogets stilistiske træk og udtale. Eleverne får mulighed for at eksperimentere, lege og arbejde med intonation, sprogtone, artikulation, rytme, frasering og ved at inddrage eksempelvis dialekter og andre sprog skabes der mulighed for at udvide elevernes forståelse for sprogets lydside. Grundlæggende fysiologiske forhold i forbindelse med sprog kan også italesættes, som eksempelvis hvor i munden lyden er placeret, og hvordan tunge, mund og svælg arbejder sammen, når man taler – alt sammen noget der skal medtænkes i musikundervisningen jf. Faghæftet Musik[1].
Kor og fagundervisning
Projektet ‘Sprogets Musik’ er fokuseret omkring indskoling 0.-2. klasse, og er centreret omkring korundervisning, hvor der stilles skarpt på elevernes forforståelse, forståelse, udtale og anvendelse af sproget. Der er fokus på udvidelse og indlejring af nye ord og begreber i et fællesskab, hvor det er trygt både at lære og at anvende det nye sprog. Korundervisning bidrager i særlig grad til læring og adaption af det nye sprog, fordi vi også bevæger kroppen og bruger rytmer og rim, når vi synger. Arbejdet med musik og sprog skaber god anledning til at differentiere undervisningen, skabe redundans/gentage ord/begreber, samt at afprøve disse i andre kontekster. Det er helt tydeligt, at ord/begreber indlejres på en helt anden måde, når eleverne arbejder med sproget via sang og performance. Korundervisning er med til at understøtte alle elevers læring, men det er vigtigt at holde sig for øje, at der i et korarbejde med tosprogede elever bør være en grundigere gennemgang af ord, udtale og artikulation.
Tværinstitutionelt samarbejde
Formålet med projektet er at fremme elevernes sproglige udvikling og kompetencer ved at opruste musik- og kulturforståelsen – og nu i et helt nyetableret Børne- og Kulturhus, hvor der i endnu højere grad er mulighed for at skabe plads til kulturoplevelser, der inspirerer eleverne til at søge viden, samt lære og skabe noget sammen med andre på tværs af institutioner. ”Syng sproget” er tænkt som et tværinstitutionelt samarbejde, der bygger på en helhedsforståelse folkeskole og musikskole imellem, og skal dels bygge bro mellem musik og sprog, men i særdeleshed også mellem de forskellige lærings-husinstitutioner, som Børne- og Kulturhuset i Høje Taastrup Kommune danner rammerne for[2].
Musikundervisningen varetages af musikskolens ansatte i et tæt didaktisk samarbejde mellem skolens faglærere og pædagoger. Samspillet mellem parterne, og forståelsen for folkeskole- og musikskolelærernes forskellige kompetencer, har en afgørende betydning for at projektet kan gennemføres og lykkes, hvorfor det kræver et tæt samarbejde de to institutioner imellem. Der er tale om to stærke specialiseringsområder, der mødes, og bliver bedt om at samarbejde ud fra to forskellige specialiseringskompetencer, og desuden være fælles om at løfte kerneopgaven. Dette kalder på klare rammer, struktur, samt rolle- og forventningsafstemning.
Samarbejdet musikskole- og folkeskolelærer imellem vægtes derfor højt, og visionen har fra start været at få det bedste af begge verdener bragt i spil. Faglærerne understøtter musikskolelærerens musik- og korundervisning med alt det omkringliggende arbejde, der taler ind i forståelse af ord/begreber og teksters formål og struktur. Dette samarbejde struktureres og understøttes af skolens sproglige vejleder, der blandt andet har introduceret lærerne til at benytte Læseguides som et af redskaberne, til at stilladsere elevernes læsning af faglige tekster – herunder sangtekster. Læseguiden formulerer det faglige udbytte, som eleverne skal opnå ved at læse og forstå sproget i sangteksten, samt hvad eleverne kan rette opmærksomheden og deres mentale aktivitet mod i arbejdet med at læse og forstå teksten. Læseguiden bliver her et stilladseringsredskab og en rejsefører, der har til formål at effektivisere den faglige læsning, samt give eleverne en strategisk og effektiv tekstlæsning, der kvalificerer læseforståelsen. Metoden træner således eleverne i at forholde sig aktivt til det de læser, og sikrer at delkompetencerne tale, læse, lytte og skrive medtænkes i processen [3].
Co-Teaching
For at lykkes med den samskabelsesproces det er at samarbejde på tværs af institutioner og fagligheder, benytter vi metoden Co-teaching, som i projektet består af et Co-teachingsamarbejde mellem en folkeskolelærer og en musikskolelærer. Det betyder, at de involverede parter skal forberede, gennemføre og evaluere undervisningen sammen, og at de med afsæt i hver deres faglige kompetencer tilrettelægger en undervisning, hvor de benytter forskellige stationer for organisering af undervisningen.
- Disse forskellige stationer kunne eksempelvis være:
- Team-teaching (fælles undervisning)
- Parallelundervisning (holddeling, hvor eleverne på skift er hos lærer/Co-teacher)
- Stationsundervisning (rotation mellem bemandede og ubemandede stationer)
- Assistentundervisning (Én underviser, og én assisterer).
I arbejdet med Co-teaching er det af afgørende betydning, at der fra begge institutioner (folkeskole og musikskole) skabes grobund for nære samarbejdsrelationer, hvori den fælles forberedelse, gennemførsel og evaluering kan vokse og udgøre et potentiale fremfor det modsatte. Det er også afgørende, at de enkeltes fagligheder italesættes samt anerkendes, og at der laves en forventningsafstemning, så begge fagligheder kan sættes i spil i undervisningen. I Co-teaching er det det, vi er fælles om, der skal understøttes, da det er vigtigt at både musikskole- og folkeskolelærere, kan se formålet og ideen med at bidrage med deres forskellige faglige kompetencer ind i udførelsen af ”Syng sproget”. Dette kræver løbende justeringer og afprøvninger i praksis.
Middel til målet
Musikundervisningen er i ‘Sprogets Musik’ midlet til at opnå målet, som i dette tilfælde er at understøtte og udvikle elevernes sproglige kompetencer og andetsprogstilegnelse. Når vi i projektet praktiserer musik som middel til målet (sprogtilegnelse), er vi os derfor bevidste om, at musikundervisningen organiseres, struktureres og tilrettelægges med afsæt i de generiske mål for sproglig udvikling, der er med til at kvalificere arbejdet med ordkendskab og teksters formål og struktur.[4] Derudover trækkes der også på et bredere og kulturelt varierende repertoire, der rækker ud over den ”danske sangskat”, idet vi ønsker at trække elevernes stærkeste sprog, modersmål og kultur med ind i sangundervisningen. Dette beror desuden på en viden om, at elevernes sprogtilegnelse styrkes, når undervisningen tager udgangspunkt i de pågældende sprog, den enkelte elev behersker[5].
Translanguaging
Tosprogede og flersprogede elever oplever desuden, at de bliver anerkendt på en anden måde, når underviserne viser interesse for deres sproglige baggrund, hvorfor det er vigtigt for os at lade eleverne trække på deres viden fra alle deres sprog, når de forsøger at danne mening i den omverden og det tekstunivers, de møder. Undervisningen tager hermed afsæt i en translanguaging-pædagogik, hvor eleven får mulighed for at bringe sin kulturelle og sproglige identitet med sig ind i undervisningen, for i dette tilfælde at øge elevernes sproglige opmærksomhed – også på musiksprogets form, genre, lyd og udtryk. Dette åbner for et sammenligningsgrundlag -sprog og kultur imellem, der fremmer elevernes engagement og udbytte af læringen.
Afrunding og fremtiden
‘Sprogets Musik’ er på mange måder med til at styrke ikke kun de tosprogedes, men alle elevernes selvtillid, fællesskabsfølelse samt sprogtilegnelse, og øger tilmed de tosprogede elevers kendskab til danske normer og værdier. Projektet bygger på, at musikundervisningen knytter an til en sprogfremmende musikpædagogik, hvor sproget udvikles og læres bedst i et aktivt og socialt læringsmiljø, hvor det udfylder en kommunikativ funktion, og dermed bliver opfattet som meningsfuldt.
Med et fokus og et mål der rækker udover musikfaget i sig selv, ser vi på sang og musik som en grundlæggende udtryksform, der kan bidrage til en samtænkning af fagene, og aktivere erkendelse og nysgerrighed, der styrker elevernes fællesskabsfølelse, sproglige udvikling og ikke mindst selvopfattelse og trivsel. Musikken bliver derfor en kilde til andre læringsrum (Eva Fock, 2018).
I Børne-og Kulturhuset, hvor flere institutioner nu er samlet under samme tag, skal vi i gang med at skabe nye deltagelsesmuligheder og samarbejdsflader på tværs, der ved hjælp af bl.a. Co-teaching kan give eleverne endnu flere sjove musikalske oplevelser og nye sproglige udtryksformer. Vi tror på at ‘Sprogets Musik’ kan drives til nye højder, hvor musikken og sangen kan være med til at skabe motivation, lyst og læring som en drivkraft for at udvikle elevernes sprogtilegnelse.
Pointer fra Lisbeth Hædersdal til inspiration
- Arbejdet med sprogstimulering er vigtigt i alle fag, da fagsprog er kontekstafhængigt. Alle faglærere bør derfor tilstræbe at have fokus på tale, læse, lytte, og skriveaktiviteter.
- Ved at øve ordenes udtale gennem sang og performance, øges forståelsen for ord/begreber samt lydenes placering i munden.
- Når eleverne synger, træner de ubevidst brug af sprog, og de sættes i en kollaborativ læringssituation, hvor de sammen med andre leger med rim og remser, lyde, ord og udtale på en anden måde end i dansk og matematik.
- Sang og sanglege hjælper med at gøre ord/begreber eksplicitte for eleverne, og benyttes i en meningsgivende kontekst. Det er vigtigt at eleverne møder ord/begreber i flere forskellige kontekster og aktivt bruger sproget, før de kan forstå det. Ved at lære sproget i en meningsgivende kontekst, er det nemmere at huske, hvad ordene betyder, når de møder dem i en anden sammenhæng.
- Gennem sang øges elevernes ordforråd gradvist, og eleverne sættes i sprogbrugssituationer, hvor de får mulighed for at gentage ord og formuleringer flere gange.
- Sange og sangtekster kan opøve forståelsen på teksters formål og struktur, samt sætte fokus på brugen af komprimeret sprog – her lærer de at sproget skal ”pakkes ud” før det giver mening. Dette kan overføres til læsning af andre tekster i andre fag.
- Sang og musik skaber glæde og giver eleverne en selvtillid i arbejdet med sprog.
Litteratur
Bråten, Ivar. 1996. Vygotsky i pedagogikken. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.
Børne- og undervisningsministeriet. 2019. ”Faghæfte for faget musik”. Emu.dk. Set 22. marts 2023.
Børne- og undervisningsministeriet. 2020. ”Sproglig udvikling – Vejledning”. Emu.dk. Set 22. marts 2023.
Fock, Eva. 2000. Mon farven har en anden lyd. København: Museum Tusculanums Forlag & Københavns Universitetsforlag.
Fock, Eva. 2018. ”Gør hvert fag til musikfag”. I Gode Musikalske Læringsmiljøer. Konferencerapport KP.
Hedegaard, Marianne. 2001. ”Kultursensitiv undervisning og udviklende læring, to projekter”. I Psyke & Logos nr. 22: 273–286.
Holst, Finn. 2018. ”Udvikling af musikalske læringsmiljøer og undervisningsformer-samarbejde og partnerskaber i det tredje rum”. I Gode Musikalske Læringsmiljøer, Konferencerapport KP.
Hædersdal, Lisbeth. 2021. ”Sproglig udvikling på tværs af fag”. Sprogifokus.nu. Set 22. marts 2023.
Hædersdal, Lisbeth. [Udgivet løbende] Artikler [om sproglig udvikling og Co-teaching]. Sprogifokus.nu. Set 22. marts 2023.
Jederlund, Ulf. 2003. Musik og sprog, et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling. Århus: Forlaget Modtryk.
Kamp, Mikkel. 2022. ”Elever lærer mere, når de bruger alle sprog”. Uddannelsesbladet.dk. Set 22. marts 2023.
Kjærbæk, Laila. 2020. ”Sang, musik og sprog”. Videncenterforsang.dk. Set 22. marts 2023.
Nielsen, Frede V. 2002. Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag.
Noter
[1] https://emu.dk/grundskole/musik/faghaefte-faelles-maal-laeseplan-og-vejledning
[2] Børne- og Kulturhuset i Høje Taastrup er det første hus, der samler daginstitution, skole og kulturskole (Billede-, drama- og musikskole) under samme tag.
[3] https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Vejledning_Sproglig%20udvikling_2020.pdf
[4] https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Vejledning_Sproglig%20udvikling_2020.pdf
[5] Elever lærer mere, når de bruger alle sprog | Uddannelsesbladet
