Klassekor i samarbejde mellem skole og kirke

Foto: Tommy Frost for Børnekorakademiet. Pia Boysen er kunstnerisk leder ved Børnekorakademiet.

Resume
I denne artikel beretter Pia Boysen om, hvordan hun via kirken tilbød klassekor i to folkeskoler i Gentofte Kommune, første gang i 2021. Hun fortæller om, hvordan hun fik samarbejdet i stand, og hvordan hun arbejdede med børnene. Vi hører også om, hvordan hun oplevede, at klassekorene bidrog til bedre trivsel generelt, muliggjorde de første fraser på dansk for en lille indisk dreng, og hvordan klassekor med faste rammer, fagter, rytmer på spande, solfa og sang forvandlede uro til engagement.

I artiklen kommer Pia Boysen desuden omkring, hvor relativt lidt der skal til for at skabe musikalsk udvikling i en klasse. Omvendt også hvad lærerkompetencer betyder for børns fortrolighed med sang, og hvordan musikalske lærerkompetencer kan betyde noget for en hel klasses fælles åbenhed, tillid, og rolige tilgang til at synge sammen.

Artiklen er skrevet af Pia Boysen

Klassekor i samarbejde mellem skole og kirke
Jeg begyndte mit samarbejde med folkeskolerne i Gentofte Kommune i foråret 2021. Det var umiddelbart efter den lange nedlukning af samfundet på grund af Corona. Det var klart inspireret af de samarbejder mellem kirker og skoler, som allerede fandt sted på det tidspunkt med bl.a. ”Alle kan synge” og Sangkraftcentrene.

Helt konkret skrev jeg en mail til to folkeskoler og spurgte, om de kunne have interesse i et musikalsk samarbejde for indskolingsklasserne. Jeg tilbød at stille mine kompetencer som korleder til rådighed, enten på den pågældende skole eller i en af de sognegårde, jeg er knyttet til. Konceptet lød på 30-40 minutters klassekor for indskolingen med opvarmning/udforskning af stemmen, sanglege, rytmelege, kanondanse mv. Skolerne tog godt imod tilbuddet. De meldte hurtigt tilbage med tider, hvor det var muligt for dem at lave klassekor, og sådan kom et utroligt givende samarbejde i gang.

Jeg havde fem klasser hver formiddag og vil ikke lægge skjul på, at det er noget af det hårdeste arbejde, jeg har prøvet. På den ene skole sang jeg med børnene i skolens aula. Det var som at synge i en svømmehal med meget larm i baggrunden. Alle børn sad på spande og med to meters afstand, da der stadig var Corona- restriktioner. Jeg havde en pianist med hver dag, så jeg selv kunne stå frit på gulvet foran børnene og vise dem klang, energi, fagter, solfategn mv. Pianisten skabte et fælles flow, en fælles puls og et klangligt univers, som børnene kunne ”lægge” sig op ad. Spandene blev brugt til forskellige ting. Vi løb f.eks. rundt om vores spand på et omkvæd i en sang, og vi lavede ostinatrytmer i nogle af sangenes pauser. Når der var brug for en ”pause” fra korsangen, lavede et barn en rytme på sin spand, som de andre børn skulle imitere. Her var alle børn utroligt koncentrerede om at skabe dialog gennem de rytmer, de fandt på. Det var sjovt for børnene, at de selv skulle styre denne øvelse, hvor den individuelle og den kollektive præstation smeltede sammen. Det var læring med kroppen forrest!

Udover at have undervist i korsang på selve skolen, har jeg afprøvet en model, hvor børnene inviteres til korsang i sognegårdene SFO-tiden. Dette er langt at foretrække. Her er mere rolige rammer end på skolerne. Roen forplanter sig til børnene og giver på alle måder en bedre korprøve.

Forberedelsen
Jeg havde valgt et repertoire af mine bedste korhits. Det var sange med appellerende melodier og korte tekster, som var passende for aldersgruppen. Alle meget iørefaldende sange – både rytmiske og mere klassiske, som ikke krævede den store indstudering. Jeg havde virkelig ingen erfaring med skolekor og forberedte derfor alle sangene meget kropsligt, da jeg var bange for, at jeg ikke kunne styre børnene, medmindre de hele tiden var aktiverede med fagter, bevægelser eller andet. Jeg indførte dog hurtigt rolige legato sange med solmisation, da jeg til min overraskelse fandt ud af, at især de urolige børn faktisk blev mere nærværende, når vi arbejdede med disse sange, hvor jeg også selv fik mere ro på. Når børnene bliver involverede i tekster, udtryk, bevægelser mv., så bliver de engagerede og ”medarbejdere” på sagen. Det giver koncentration og fokus. Vi sang som små mus, store elefanter, barbiegirls, operasangere, badeværelsessang og hvad børnene nu ellers fandt på. Hver gang vi sang sangen, fandt vi på et nyt udtryk og en ny følelse. At synge en sang på forskellige måder giver børnene bevidsthed om, hvornår vi råbe-synger, og hvornår vi synger med smuk klang, hvornår vi synger på prikker (staccato), og hvornår vi synger med klister (legato). Vejen væk fra råbe-sang er jo netop at vise børnene andre måder at synge på – alt sammen gennem en association, som de kender og kan relatere til.

Det gælder om at have masser af ideer og redskaber, så kortimen bliver legende og kreativ. Alt dette kræver, at korlederen/læreren har forberedt sig godt hjemmefra – også fysisk.

Musikalsk udvikling i skoleklassen
Det var interessant og opløftende at opleve den store musikalske udvikling, der fandt sted allerede efter få klassekortimer! De enkle kanons med bevægelse begyndte rent faktisk at fungere som kanons. Vi kunne ret hurtigt lave sange med enkle solfastemmer, børnene begyndte at frasere, og klangen ændrede sig fra det råbende til det mere klangfulde. Jeg kunne efterhånden sætte sangene op i et lysere toneleje, hvor børnestemmer hører til og begynder at klinge med betydeligt flere overtoner. For mig var det en stor oplevelse, at der skal så lidt til, før man kan ”flytte” børn, til et betydeligt højere musikalsk niveau.

Musikkompetencer i folkeskolerne
Musikken rummer så mange ressourcer, at den bør være tilgængelig for alle. Derfor er det vigtigt og naturligt, at det netop er i skolerne, at børnene møder musikken, og at alle er med uanset hvilken baggrund, de kommer fra. Her kan de tværinstitutionelle samarbejder skabe stor værdi for vores børn og samfund.

Det er vigtigt, at børns første møde med musikken foregår på et højt kunstnerisk niveau. Ligeledes er det vigtigt, at lærerne har de rigtige kompetencer til at formidle musikken på en kreativ og legende måde til børnene. Sangkraftcentrenes undervisere kan på dette punkt gøre en stor forskel, når de er ude på skolerne og lave morgensang eller klassekor med børnene. De har som regel en mere specialiseret og længerevarende musikuddannelse bag sig, og kan dermed fungere som vejvisere og inspirationskilde til musiklærerne i folkeskolen.

Bedre trivsel
Klassekor er et enestående middel til at skabe bedre trivsel for børnene. Når børn synger i kor, lytter de til hinanden, venter på hinanden, de synger i et fælles udtryk, en fælles vejrtrækning og en fælles puls. Det giver ro for det enkelte barn at være en lille del af den store helhed. Det er et frirum fra børnenes daglige hierarki, som er meget synligt og mere målbart i de boglige fag. Trivsel og læring går hånd i hånd, og børn der ikke trives, har svært ved at modtage læring.

I korsang kan børn, der umiddelbart ikke er bogligt stærke, måske for en gangs skyld få en succesoplevelse, fordi de har en kreativ begavelse. De får selvtillid af deres succes i kortimerne, hvilket styrker vejen til den boglige læring. At lave klassekor samler børnene i et forpligtende fællesskab, hvor alle bidrager med sin egen stemme og udvikler sig på egne præmisser og i eget tempo – uden at nogen kan måle og veje det. Gennem sang og musik lærer man sig selv, sin krop og sine følelser at kende. Det giver ro og velvære at arbejde med vellyd, rytmer, puls, leg, tekstforståelse, udtryk mv. Da vi lever i en tid med enorm mistrivsel blandt børn og unge, er der stor brug for alle de sidegevinster korsang giver.

Store øjeblikke
Af ”store øjeblikke” husker jeg en indisk dreng fra 0. klasse, som lige var flyttet til Danmark. Han havde endnu ikke lært at tale dansk og sagde derfor aldrig rigtigt noget. Efter at vi havde øvet ”Se min kjole” nogle gange – med meloditramp, melodiklap, solfa osv. – meldte drengen sig til at synge solo. Han rejste sig op og sang de to første fraser på perfekt dansk, på nær et enkelt ord. Et klokkeklart eksempel på, at sang er en genvej til at lære et nyt sprog. Det var en stor sejr for drengen, og hans dansklærer sad med tårer i øjnene og forstod ikke helt, hvad der foregik.

Jeg husker også de lidt større drenge, der i starten af forløbet kartede uroligt rundt på deres spande og var ret ukomfortable med hele ideen om at synge sammen. Efterhånden som de vænnede sig til de meget faste ritualer i korprøven, synes jeg, at attituden vendte, og i den sidste uge jeg underviste, var det de urolige drenge, der kom løbende ind i aulaen som de første og valgte de forreste pladser (spande) og sad spændte klar, når korprøven gik i gang. Det var virkelig stort!

Kontakt til skolerne
Min erfaring er, at der generelt er stor interesse fra skolernes side til musikalske samarbejder med kirkerne. Jeg tænker, at det er en win-win situation, som både skole og kirke nyder godt af.  Skolebørn og lærere får et musikalsk boost af de professionelle børnekordirigenter, som til gengæld får mulighed for at rekruttere sangglade børn til kirkekorene. Skolebørnene får desuden en smagsprøve på, hvordan det er at synge i kor, hvilket mange ikke aner noget om.

Jeg har aldrig selv oplevet, at skolerne var berøringsangste over at samarbejde med kirkerne. I praksis skriver jeg en mail ud til lederen for indskolingen, trivselskonsulenten for skolen, eller en anden kontaktperson. Med tiden har jeg opbygget personlige relationer til nogle af klasselærerne, hvilket klart er det bedste og nemmeste. Efter endt korprojekt får alle børn en hilsen med hjem i form af et postkort, hvor der står tid og sted for, hvornår man kan gå til kor. Desuden skriver den pågældende lærer via aula, at børnene har været til korundervisning, og at der er mulighed for at gå til kor efter skoletid. Jeg hører dog fra nogle af mine studerende, at det kan være svært at få lov til at komme på besøg i skoleklasserne og lave reklame for deres kirkekor. Her tænker jeg, at Sangkraftcentrene er et oplagt bindeled mellem kirke og skole, da de er religionsneutrale og dermed ufarlige.

Forskel på skolers musikalske niveau
Der er en kæmpe forskel på skolers musikalske niveau. Nogle musiklærere har gode faglige kompetencer og kommer typisk fra et miljø, hvor de selv har sunget i kor eller spillet et instrument. Deres musikalske baggrund giver dem et godt fundament at bygge deres musikundervisning på. Jeg møder også musiklærere, som næsten ingen musikalske forudsætninger har. De læser hverken noder eller spiller et instrument og har generelt ikke mange redskaber og greb at undervise børnene med. De optager gerne mine kortimer på video, så de på den måde kan huske sangene.

Det er egentlig grotesk, at man kan blive ansat som musiklærer i folkeskolen uden at kunne hverken spille et instrument, læse noder eller synge. Tænk hvis man ansatte en engelsklærer uden at vedkommende kunne tale eller skrive engelsk.

Heldigvis oplever jeg, at de fleste lærere tager aktiv del i mine kortimer, hvilket er meget motiverende for samarbejdet. Denne sommer har jeg haft en virkelig skøn oplevelse med en lærer, som både var dansk- og musiklærer. Alle hendes klasser, der kom til skolekor hos mig, sang med en sund og fyldig klang. Læreren sagde til mig umiddelbart inden korprøven: ”Mine børn elsker simpelthen at synge”. Børnene var åbne og nysgerrige efter at lære nyt. Selvom de ikke kendte mig, var de fulde af tillid, og der var ikke noget med, at de lige skulle se mig an eller meldte sig ud af kortimen. Alt dette, fordi de til hverdag har en musiklærer, der er i stand til at skabe en ramme og et mål for musikundervisningen.

Det Danske Pigekor tilbyder skole-kirke samarbejde til to eller flere folkeskoler i Gentofte Kommune én gang om året.

Pia Boysen har i årene 2010 til 2014 udgivet Børnekor med poesi og bevægelse, 1-4, i samarbejde med Margrete Enevold.

Læs mere om Børnekorakademiet