Sangkultur idag - fra samfundstjeneste til autonomi

Sang på arbejdspladsen, sangevents på baren, morgensang i skolerne – sangevents og fællessang synes i dag at være her der og alle vegne. Men hvad er årsagen til at, at flere og flere arbejdspladser indfører morgensang, at unge mennesker griber højskolesangbogen og tager til fællessang, og at skolerne vægter sange så højt i undervisningen. Det er nogle af de spørgsmål, som Lea Wierød tager fat på i artiklen ”Sangkultur idag - fra samfundstjeneste til autonomi”, hvori hun undersøger hvilken rolle sangen spiller i samfundet.