fbpx

Sangens kemi - sådan påvirkes kroppen når man synger

Når man synger, bruger man kroppen til at danne lyd – man bruger så at sige kroppen som sit musikinstrument. Dette virker som en banal konstatering, men ved nærmere eftertanke er dette på overfladen indlysende faktum ganske fascinerende. Når man synger, anvendes kroppen til at producere lyd, men sang virker også tilbage på kroppen på ganske overraskende måder, og påvirker den på både fysiologisk og biokemisk plan. Dette gælder især når man synger med andre, og der opstår harmoni i både bogstavelig og overført betydning.

Når hjerter slår i takt

En svensk forskergruppe under ledelse af Björn Vickhoff fra Göteborg Universitet har således påvist, at den ydre synkronisering, der foregår, når man synger sammen, modsvares af en indre synkronisering af vejrtrækningen og hjerterytme. Ifølge Vickhoff bidrager det at opleve denne form for fysisk synkronisitet til at styrke koordinationen og samhørigheden mellem mennesker. Sangen kan på den måde delvist ophæve grænsen mellem de enkelte sangere og deres individuelle krop, så koret føles og fremstår som en samlet organisme med en egen puls.

Sang som anti-stress-middel

Andre undersøgelser fortaget af blandt Robert Becks forskergruppe fra University of California og Gunter Kreutz fra Johann Wolfgang Goethe universitetet i Frankfurt am Main påviser også, at korsang kan sænke kortisol-niveauet i kroppen og samtidigt forøge forekomsten af immunglobulin A (IgA). Kortisol er et hormon, der forhøjet hos folk, der lider af langvarig stress, hvilket kan medføre en række alvorlige sygdomme og øge risikoen for blodpropper og hjertestop, mens IgA er et antistof, som spiller en rolle for kroppens modstand mod forskellige infektionssygdomme. Disse forskningsresultater indikerer derfor, at sang kan virke afstressende for kroppen, og det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at passiv lytning til musik tilsyneladende ikke har den samme virkning. Det er den aktive deltagelse – at man bruger sin krop til at synge med, som medfører en sænkning af kortisol og stigning i IgA-niveauet.

Sang som en vej til velvære og lykke

Den afstressende virkning, som sang har, kan mange nikke genkendende til – og den ledsages ofte af en følelse af velvære og måske endda noget, der nærmer sig lykkerus eller eufori. Også denne tilstand har ikke blot en psykologisk men også en helt konkret biokemisk årsag. Følelsen kommer blandt andet fra endorfiner, som frigøres når man synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin, og er blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke. Sang forårsager endvidere en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin, der populært kaldes kærligheds- eller tilknytningshormonet, frigøres også i forbindelse med amning og sex, og har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden. Stigningen i oxytocin-niveauet kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for tilknytning og fællesskab mellem mennesker.

Hjerter slår i takt. Humøret løftes og men føler sig på alle planer i harmoni med de andre sangere. Når man synger, er kroppen aktivt involveret og påvirkes på et utal af måder, og de kropslige reaktioner på sang er med til at gøre det til en både afstressende, fornøjelig og fællesskabsskabende aktivitet.

 

Hvis du har lyst til at læse mere om de videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for denne artikel, kan du starte her:

 Synkronisering af korsangeres hjerterytme:

  • Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

 Kortisol og IgA:

  • Beck, R. J. (2000) Choral Singing, Performance Perception, and Immune System Changes in Salivary Immunoglobulin A and Cortisol. I: Music Perception
  • Kreutz, G. (2004): Effects of Choir Singing or Listening on Secretory Immunoglobulin A, Cortisol, and Emotional State. I: Journal of Behavioral Medicine

Endorfiner og oxytocin:

  • Dunbar m.fl (2012): Performance of music elevates pain threshold and positive affect: implications for the evolutionary function of music. I: Evolutionary Psychology
  • Grape, C. m.fl. (2003): Does singing promote well-being?: An empirical study of professional and amateur singers during a singing lesson. I: Integrative Physiological and Behavioral Science
  • Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Tilknytning og fællesskab mellem mennesker:

  • Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science