Sang i det pædagogiske arbejde

Foto: Mette Thue. 

Af Mette Thue

Stine Bundoline Dam Pedersen er seniorsangkonsulent i Sangens Hus. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet som pædagog i 13 år. Siden har hun taget en Diplomuddannelse i Rytmisk Musik og Bevægelse på Det Jyske Musikkonservatorium. Den musikalske drivkraft har hun med fra sin opvækst på Galten Lilleskole, hvor hun oplevede, hvor vigtig musikalsk skaben og klare rammer er, så alle børn kan være med.

Hvad er det vigtigste for dig at dele ift. din sangfaglighed?

”Det vigtigste for mig at sige som sangkonsulent i Sangens Hus’-projekterne Sangglad og Sangglad Mini er, at alle har en stemme. Og hvis vi kan gøre stemmen til et fagligt redskab, som den voksne bruger i arbejdet med børn uden tanke på, hvordan det lyder, så har sangen et kæmpe potentiale i det pædagogiske arbejde, du alligevel skal lave med børn”, siger Stine Bundoline Dam Pedersen.

Hvad laver du som sangkonsulent?

”Som sangkonsulent tager jeg ud i vuggestuer, børnehaver og legestuegrupper hos dagplejere. Der møder jeg de voksne i deres praksis og lærer dem at bruge deres stemme i hverdagen og i det pædagogiske arbejde med børnene”, siger hun.

’Rundt om barnet’
Hvorfor er du fagligt optaget af børn, sang og sprog?

”Med min baggrund som pædagog og en overbygning fra konservatoriet er jeg meget optaget af børns læring, faktisk hele læringsbegrebet. Der kommer løbende ny viden, og jeg synes, det er spændende at undersøge, hvordan man kan udvikle sig i sit arbejde. Mit udgangspunkt er sang, og jeg synes sangen rummer alt det, der skal til f.eks. i sprogarbejdet. Børn lærer på forskellige måder, og hvis man ved, hvordan sangen kan bruges metodisk, så kan man gennem sangen komme ’hele vejen rundt om barnet’”, siger Stine Bundoline Dam Pedersen.

Hvad mener du med at komme hele vejen rundt om barnet?

”Inden for pædagogik i daginstitutioner arbejder man med den styrkede pædagogiske læreplan”, fortæller hun og forklarer at der i den styrkede læreplan blandt andet er seks lærerplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Social udvikling, 3) Kommunikation og sprog, 4) Krop, sanser og bevægelse, 5) Natur, udeliv og science og 6) Kultur, æstetik og fællesskab. Samt et pædagogisk grundlag.

”Pædagogerne arbejder ud fra den styrkede pædagogiske lærerplan, da det udgør institutionernes rammer oppefra, så disse lærerplanstemaer samt det pædagogiske grundlag vil man i alle daginstitutioner meget gerne omkring. Hvis man bruger sangen ift. lærerplanstemaer og bruger de metoder, som er koblet op på dem, så vil jeg sige, at man ’kommer rundt om barnet’”, siger hun.

Læring og metoder
Hvad mener du, når du siger læring?

Mit arbejde med læring er set ud fra et børneperspektiv og et voksenperspektiv. For mig handler læring ud fra et børneperspektiv om mestring, dvs. at børnene føler, at de mestrer noget. F.eks. de behøver ikke at kunne en hel sang, men de skal opleve en følelse af mestring på et eller andet niveau. Ud fra et voksenperspektiv handler læring i mit arbejde for mig om at de voksne får en forståelse for, hvilke metoder du skal ”spille på” i sangarbejdet for at opnå de mål, her læring, i forhold til det enkelte barn eller hele børnegruppen”, siger hun.

Hun fortæller, at man i folkeskolen taler meget om læringsstile som et begreb, der dækker over, at børn lærer på forskellige måder, og at der er forskellige måder at lære på.

”I mit arbejde, vil jeg hellere kalde det sangens metoder. For metoderne fra projektet Sangglad, kan kobles direkte op på de pædagogiske læreplanstemaer. Her bruger vi forskellige metoder, som kommer rundt om sangen på forskellige måder og derved de forskellige måder børn lærer på”, siger hun

Hun giver nogle eksempler ud fra arbejdet med sprog, hvor et eksempel kunne være at arbejde med billeder ift. sproget og ift. tekst. Et andet eksempel kunne være at arbejde rytmisk med udtale gennem sangen. Et tredje eksempel kunne være at arbejde kropsligt ift. sprog. Og et fjerde eksempel på læring ind i sprogarbejdet kunne være at dramatisere en sang.

Hvordan arbejder I med læring i sangsamlingerne?

”Igennem sangsamlingerne kan jeg og pædagogerne iagttage og fange det enkelte barn der, hvor det deltager mest aktivt eller der, hvor barnet ikke deltager. Vi arbejder også med det sociale fællesskab og den enkelte i fællesskabet, for en sangsamling rummer det, at vi er sammen om sangen. Barnet lærer også meget om sig selv i samlingen, fordi det hele tiden spejler sig, fordi det hele tiden skal vente på tur, og børnene skal kunne skiftes til at træde ind i midten, ’være på’ og træde tilbage. Så der er en masse social og individuel regulering i fællesskabet, og børnene lærer en masse om de sociale spilleregler”, siger hun.

Har det der foregår i sangfællesskabet under sangsamlingen betydning for fællesskabet udover sangsamlingen?

”Sangsamlingen kan hjælpe de voksne til at se børnene på andre måder og støtte de voksne i at hjælpe børnene til at indgå i fællesskabet. Her kan man arbejde med det man kan kalde ’pædagogiske bagdøre’ til at få barnet med ind i fællesskabet. Eksempler kunne være, at lade barnet gå til og fra, eller sidde lige bagved kredsen og holde et sangkort, eller lade barnet være den, der tager ting op af sangkufferten”, siger hun.

Hvorfor sang, kan man ikke arbejde med sprog og læring på andre måder?

”Det kan man helt sikkert. Hvis du spørger en talepædagog, så har de også metoder til det. Jeg er uddannet i sang og pædagogik, og gennem mit arbejde kan jeg som nævnt se, at man, hvis man ved, hvordan sang kan bruges musikalsk og pædagogisk, kan komme rundt om barnet og stimulere det f.eks. sprogligt på mange forskellige måder”, siger hun.

Sang og sprog
Hvad er det sang kan ift. sprog?

”I forhold til sprog, så oplever jeg, at sang kan noget særligt. F.eks. kan man koble konkreter til en sang. Til de helt små børn uden sprog er det godt med figurer, der illustrerer sangen. Et eksempel kunne være at holde en figur af en fugl og en redde op, så ved børnene, at nu skal vi synge sangen Jeg ved en lærkerede. Til de lidt større børn kan man tilføje billeder til tekstarbejdet, så hver linje har et billede. Det er utrolig lærerigt i forhold til at huske, også for de voksne”, siger Stine Bundoline Dam Pedersen.

Hun fortæller videre, hvordan man foruden det kropslige kan arbejde med puls og rytme, hvilket hun finder oplagt i forhold til sprogarbejde.

”Desuden arbejder vi meget med ordlyde og med stemmen. Hvad er stemmens potentialer? Både for den voksne og for børnene. Når de voksne og børnene skal lære deres stemme at kende, kan vi f.eks. synge som små mus eller store elefanter. Eller vi kan synge med korte eller lange toner. Lyse eller mørke toner. Det er hele det stemmemæssige spænd, vi har, når vi arbejder med lyd og sang”, siger hun.

Relateret til sangteksterne er der tit en masse læring, som man kan lægge ind i sangene, forklarer hun og giver et eksempel, hvor man arbejder med forholdsordene i sangen Oppe på mit hoved har jeg et rasleæg, og så har alle selvfølgelig et rasleæg, som de holder oppe på hovedet, som hun siger og tilføjer, at sangteksten fortsætter med ’Bagpå ryggen…’, ’Under foden…’ etc.

”Desuden er der gentagelsens glæde. I sang gentager vi en masse, og det er godt for læringen. Det er noget af det, jeg synes, sangen kan ift. sprog”, siger Stine Bundoline Dam Pedersen.

Et godt læringsmiljø
Hvad er et godt læringsmiljø for børn?

”Et godt læringsmiljø er centralt i det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Der synes jeg igen, sangen kan noget helt særligt. For et godt læringsmiljø er en tryg og genkendelig ramme, hvor tingene gentages, og det er netop det, der kendetegner en sangsamling”, siger hun og tilføjer:

”Hvis man er god til at afholde og variere sin sangsamling, så er det et rigtig godt læringsmiljø. Der er også det aspekt, at de store lærer fra sig til de små, og der bliver skabt en kultur omkring sangen”, siger hun.

Hvordan får man en god sangsamling?

”Det gælder om at turde prøve ting af og finde ud af, hvad der fungerer godt og hvad der skal ændres. En god ramme for børnene er noget genkendeligt. Det vil sige, at man skal beslutte sig for, hvilket rum skal vi sidde i? Hvor skal vi sidde? Hvordan skal vi sidde? Hvor skal de voksne placere sig ift. børnegruppen? Skal vi sidde på måtter? Hvordan skal vi starte og slutte? Hvilket repertoire skal vi have? Hvem skal stå for sangene, og hvordan er rollefordelingen?” siger hun, og forklarer, at der er mange overvejelser, som pædagogerne skal prøve af og tage stilling til. Det er en del af det arbejde, hun starter med, når hun kommer ud. For en god sangramme er grundlaget for, at det pædagogiske arbejde gennem sang kan lykkes, fortæller hun.

Pædagogerne synger
Hvad er det, du gerne vil opnå med pædagogerne?

”For mig handler det om at give oplevelsen og redskaberne videre til pædagogerne og dagplejerne, så de mærker og forstår, hvad sangen kan. Jeg vil gerne give dem de redskaber, der skal til, og støtte dem i at prøve redskaberne af og gøre redskaberne til deres egne”, siger hun.

Hun elsker, når de professionelle voksne omkring børnene får en ahaoplevelse og mærker, at arbejdet med sang giver mening. Når de oplever fællesskabet, som sangsamlingen kan give børnene, og når de voksne bruger hinanden i sparringen om, hvordan de kan blive bedre og dygtigere i arbejdet med sangen og i arbejdet med at gøre sangsamlingen til et trygt og udviklende rum.

”Det synes jeg er så spændende og lærerigt. Når de ser lyset i arbejde med sang, så er det simpelthen et fedt arbejde. Det er der, jeg gerne vil have pædagogerne hen”, siger Stine Bundoline Dam Pedersen.

Når pædagogerne altid derhen?

”Ikke altid, men ofte. Det handler om, hvordan man har det med sin stemme og om at turde at arbejde med den. Folk kommer med forskellige baggrunde, men vi arbejder med at blive trygge ved egen stemme og at turde. For børnene er ligeglade med, hvordan det lyder. Så opgaven er at få gjort sangen til et redskab fri for vurderinger af, hvordan det lyder”, siger hun.

Skal man have en særlig baggrund for at arbejde med sang i daginstitution?

”Når jeg siger ’baggrund’, så mener jeg mere, hvilken oplevelse man har af sin egen stemme. Hvis du hele dit liv har fået at vide, at du skal holde op med at synge, fordi det ikke lyder godt, så er der et større stykke arbejde at gøre, end hvis du kommer med en ’fri’ stemme og ikke er optaget af, hvordan det lyder”, siger hun.

Er det væsentligt, om man er dygtig med sin stemme?

”Nej det er ikke væsentligt. Ikke i arbejdet med sang og børn. Selvfølgelig arbejder vi også med stemmen og at synge i børnetonearter, som ligger tonalt højere eller lysere, end voksne ofte foretrækker, og at få de voksne til at acceptere, at stemmen lyder anderledes i de lyse lejer”, siger hun.

”Men i forhold til at man som voksen kan formidle sangen, så handler det ikke om at være en god sanger eller ej. Det handler om metoderne, og hvordan du når derhen”, siger Stine Bundoline Dam Pedersen.

Hvad er sangkonsulentens vigtigste opgave?

”Sangkonsulentens vigtigste opgave er at se og møde pædagogerne og dagplejerne, der hvor de er. Det er jo dem, der er hovedpersoner i projektet i sang med børnene som omdrejningspunkt. Så jeg skal finde ud af, hvad deres potentiale er, og støtte dem i at udvikle sig efter evne. Det tænker jeg er min vigtigste opgave”, siger hun.

Hvordan kan du se, når dit arbejde lykkes?

”Det kan jeg se, når pædagogerne og dagplejerne har gjort sangen til deres, og de bruger de metoder, som vi har til sangen i deres daglige arbejde med børnene. Når de har fået skabt en god ramme gennem sangsamlingen, og børnene udvikler sig deri, og de kan bruge den udvikling i deres øvrige arbejde. Når pædagogerne oplever det rum, hvor sangen bare ér. Så er det lykkedes”, siger Stine Bundoline Dam Pedersen.

Fakta
Sangglad og Sangglad Mini er udviklet af Sangens Hus, udrullet via Sangkraftcentrene i Danmark og muliggjort af Nordea-fonden.