Forstå ny rapport om musik og sundhed – på 5 minutter
Foto: Rapportens forfattere: Fra v. Lars Ole Bonde, Karette Stensæth og Even Ruud.
Af Mette Thue
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgav i 2019 en rapport, som gennemgår eksisterende forskning og betoner, at kulturaktiviteter har en positiv effekt på mentale udfordringer (Fancourt & Finn 2019). I 2020 udkom en dansk evalueringsrapport med det samme budskab fra Sundhedsstyrelsen om Kultur på Recept, en indsats, der har fundet sted på dansk grund siden 2016 (Sundhedsstyrelsen 2020). Og i 2022 udkom Culture for Health Report, som ligeledes er en gennemgang af international forskning på området i europæisk regi (Zbranca et al. 2022).
Den 6. november 2023 udkom en norsk rapport, Music and Health A Comprehensive Model, af Lars Ole Bonde, Karette Stensæth og Even Ruud online. Rapporten kan forstås som et punktnedslag i et felt i udvikling. Rapporten kortlægger musik og sundhed som felt og beskriver en udvikling fra klinisk, individuel praksis til musik og sundhed anvendt i en hverdagspraksis både i fællesskaber og af individer. I denne artikel præsenteres nogle hovedpointer fra rapporten. Ligeledes fremhæves forskningsstudier fra rapportens kortlægning, hvor sang indgår.
Musik er en demokratisk rettighed
De tre nordiske forfattere og forskere ønsker at underbygge musik som en demokratisk rettighed, og med rapporten giver de en status på musik og sundhed. Forskerne er som nævnt danske Lars Ole Bonde, norske Karette Stensæth samt norske Even Ruud. Sammen med den ligeledes norske professor Gro Trondalen har de etableret Norwegian Centre for Research in Music and Health (CREMAH) på Norges Musikkhøgskole. Med CREMAH ønsker professorerne at udfolde argumenter for, at musik er en ressource og en demokratisk rettighed:
“CREMAH therefore argues that music is a valuable resource that should be offered to all human beings, alone and/or in groups: Music is a democratic right that belongs to all of us, either as recipients of music as an art form and cultural offer, and/or as active participants in music and musical activities, through music listening, singing and playing” (Bonde et al. 2023).
Ligeledes ophæver professorerne med CREMAH og centrets vision for musik og sundhed en dikotomi, som ofte også kan skabe debat i Danmark, når talen falder på f.eks. sang:
“We reject the traditional dichotomy between “autonomous art” and “applied art” and focus on “uses of music” which embraces both (Felski 2008)” (Bonde et al. 2023, 15).
Det skal jf. rapportens udførlige kapitler forstås på den måde, at en mangfoldig brug af musik, ”health musicking” ses som en hverdagspraksis.
Et felt i udvikling
Forskerne søger at give et overblik over musik og sundhed ved i rapporten at præsentere en teoretisk model, som kortlægger de mest kendte og anerkendte praksisser inden for musikkens rolle som trivsels- og sundhedsfremmende indsats.
Professorerne sætter i en nordisk kontekst området i relation til musikterapi og ser en bevægelse fra musikterapi i klinisk sammenhæng til en bredere brug af musikterapi i samfundet og endnu videre til et generelt felt af musik brugt til sundhedsfremme. I rapporten italesættes endda overvejelser om, hvordan musik kan blive en del af en ”broader folk medicine” (Bonde et al. 2023, 18).
Musik og/eller sang?
Kigger vi på den europæiske Culture for Health Report fra 2022 bringer den en liste over positive virkninger fra forskellige kunstneriske discipliner (Zbranca et al. 2022). ”På listen er ’musik’ den kunstform, som har flest gavnlige virkninger knyttet til sig – og de fleste af disse har med sang at gøre. 5 ud af de 8 gode effekter, som nævnes under ”musik”, handler specifikt om sang”, skriver Lea Wierød Borčak (Borčak 2023a).
I rapporten Music and Health A Comprehensive Model bliver betegnelsen “musik” dog ikke defineret og afgrænset i relation til sang. I rapporten dækker ”musik” over både empiri med musik og sang, og en konsekvens kunne være, at betegnelsen ”musik” kommer til at sløre for sangens mange gavnlige virkninger.
Rapporten – og sang
Rapporten Music and Health A Comprehensive Model kortlægger utallige studier i musik og sundhed, og i gennemgangen af konkret empiri gives også eksempler på, hvordan sang kan have positive virkninger. Her skal bl.a. nævnes et studie, hvor forældre til for tidligt fødte sang for deres nyfødte, og hvor sangen bidrog til at opbygge en relation og mindske stress (Gaden et al. 2022).
I et australsk studie udviklede musikterapeuter sangskrivning som terapeutisk metode til kræftpatienter (O’Callaghan et al. 2009), og i et andet australsk studie samarbejdede kræftpatienter og musikterapeuter om at skrive tekst og musik til en opera (O’Brien 2006). Sangskrivningen hjalp patienterne med at arbejde med deres følelser og selvaccept i forhold til deres sygdom (Bonde et al. 2023). Disse eksempler er i øvrigt parallelle med resultater i det danske projekt LYD PÅ, der ligeledes arbejder med recovery (Borčak 2023b).
Det danske trivselsprojekt ”Alle kan synge” nævnes også. Projektet har udviklet en prototype, “Klassekor”, igennem de sidste fire år, hvor der synges i kor i alle klasser fra 0.-3. klasse. Klassekoret hjælper potentielt set børnene med bedre fællesskab, højere kvalitet af skoleliv og sundere psyke (Bonde & Ingerslev 2022). Videncenter for Sang ser frem til at følge projektet, som har tilknyttet følgeforskning. Relaterede projekter er undervejs i Sverige og Norge (Strøm et al. 2022).
Læs rapporten
Læs rapporten her.
Gå direkte til pdf-filen her.
Læs mere
For et yderligere fokus på sang og sundhed vil vi foreløbigt henvise til den indledningsvise terminologi, som søges i artiklen ”Sundhedskor – hvad og hvorfor” af Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab og projektleder ved Sangens Hus, og Ann Dybdal Eriksen, korleder og bestyrelsesmedlem hos Danske Korledere.
Følg også temaet Sang og sundhed.
Omtalt litteratur
Bonde, Lars Ole og Stefan Ingerslev 2022. “’Alle kan synge’: Sangglæde og social og faglig trivsel i indskolingen via klassekorpædagogikk og tolærersystem.” Samsang gjennom livsløpet. Regine Vesterlid Strøm, Øyvind Johan Eiksund and Anne Haugland Balsnes, red., 97–127. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Bonde, Lars Ole, Karette Stensæth og Even Ruud. 2023. Music and Health A Comprehensive Model. NOCKS.
Borčak, Lea Wierød. 2023 a. ”Hvorfor netop sang?”. Videncenterforsang.dk. Set 5. marts 2024.
Borčak, Lea Wierød, K. Nordahl, I. Borup Løvschall, N. Evita Bjerre og C. Steen Noringriis. 2023 b. LYD PÅ -Guide. Christian Steen Noringriis og Mette Johnsen Elbeck, red. Sangens Hus.
Fancourt, Daisy og Saoirse Finn. 2019. What is the Evidence on the role of the Arts in Improving Health and Well-being? A Scoping Review. København: WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network (HEN) synthesis report 67).
Gaden, Tora S., Claire Ghetti, Ingrid Kvestad og Luja Bieleninik 2022. ”Short-term Music Therapy for Families with Preterm Infants: A Randomized Trial.” Pediatrics 149 (1).
O’Brien, Emma. 2006. “Opera therapy: Creating and performing a new work with cancer patients and professional singers.” Nordic Journal of Music Therapy, 15(1), 82–96.
O’Callaghan, Clare. 2009. ”Objectivist and constructivist music therapy research in oncology and palliative care: an overview and reflection.” Music and Medicine, 1(1), 41–60.
Strøm, Regine Vesterlid, Ø. Eiksund og A.H. Balsnes, red. 2022. Samsang gjennom livsløpet. Regine Vesterlid Strøm, Ø.J. Eiksund and A.H. Balsnes, red. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Sundhedsstyrelsen. 2020. Kultur på Recept. Tværgående evaluering. Niras.
Zbranca, Rarita, Mafalda Dâmaso, Oana Blaga, Kornélia Kiss, Marina Denisa Dascal, Dana Yakobson og Oana Pop. 2022. CultureForHealth Report: Culture’s Contribution to Health and Well-being. A Report on Evidence and Policy Recommendations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe.
