Forskning i sammenhængen mellem sang og børns sproglige udvikling

Af Lea Wierød Borčak

Styrkelse af sproget er en sidegevinst ved sang
I en rapport om musikundervisningens danske status fra daginstitution til videregående uddannelse gennemgår de musikpædagogiske forskere Sven-Erik Holgersen og Gitte Kampp en nylig (2019) undersøgelse af dansk dagtilbudspersonales brug af musik i det pædagogiske arbejde. Her kommer det bl.a. frem, at ”medarbejderne anser musikalske aktiviteters sideeffekter såsom sproglig og social udvikling for langt vigtigere end elementære musikalske færdigheder” (Holgersen et al. 2020, 24). Dette kan selvfølgelig skyldes, at daginstitutionsmedarbejdere generelt ikke er så opmærksomme på musikkens egenværdi, men på den anden side peger rapportens forfattere dog på, at vi ikke skal underkende, at musikalske aktiviteter har nogle særlige egenskaber, som fx ser ud til at understøtte sprogudviklingen. Det gælder fx turtagning, det at kunne følge en rytmisk puls, og kommunikativ og social udvikling (Holgersen et al. 2020, 24). Så selvom det at synge og musicere har værdi i sig selv, er det en kærkommen sidegevinst, at man ifølge rapporten derved kan understøtte børns sproglige udvikling.

Sang som det tidlige tilknytningssprog og tidlig sprogtilegnelse
Hvis man skal gå helt til rødderne i afsøgningen af sammenhængen mellem sprog og sang, må man begynde med at spørge, hvordan sang overhovedet adskiller sig fra sprog (Elmer 2020, 25). Både ontogenetisk (dvs. i det enkelte menneskes liv) og fylogenetisk (dvs. på et artshistorisk plan) er den grænse flydende. Hos små børn er det ikke helt ligetil at skelne mellem kommunikative og dermed ”sproglige” lyde og de mere musikalske lyde, og det er usikkert, om børn overhovedet opfatter sang og sprog som forskellige, sådan som voksne gør (Tsang et al. 2017). Også på et større artshistorisk plan har forskere fra forskellige felter som musikvidenskab, biologi og arkæologi længe påpeget, at sang og sprog har fælles rødder, og at menneskets første sprog måske var en slags mellemting mellem de to (Brown 2000; Mithen 2006; Cross 2009). Så i bund og grund skal vi begynde med at spørge, hvordan sang og sprog overhovedet bliver til to forskellige udtryksformer med hver sin funktion i det lille barns liv (Elmer 2020, 26). Det kan meget vel være, at det er på grund af overlappet og den flydende grænse mellem sang og sprog, at det at synge kan være en vej til sprogindlæring hos børn (Welch 2005).

Der er siden 1980’erne blevet forsket meget i spædbørns spontane sanglige vokaliseringer samt de vokale følelsesudvekslinger mellem omsorgsperson og spædbarn. På engelsk kaldes det ”motherese”, altså morsprog, eller ”infant-directed speech”, forkortet IDS. Musikpsykologisk forskning har observeret, at sang tiltrækker sig større opmærksomhed fra børn i 6-10 måneders alderen end tale (Nakata & Trehub 2004; Tsang, Falk & Hessel 2017). Efter denne alder skifter det, så det sproglige får større opmærksomhed – i hvert fald i vestlige kulturer, hvor dette netop kan skyldes, at sproget er den kulturelt dominerende kommunikationsform (Franco 2022, 555).

Børnepsykolog Colwyn Trevarthen har påpeget, at spædbørn fra nyfødt er i stand til at kommunikere med nonverbale vokaliseringer med omsorgspersonen og fx skiftes til at ”tage ordet”; kaldet turtagning i sprogvidenskaben (Trevarthen 2008). Ifølge den internationalt berømte norske børnemusikforsker Jon-Roar Bjørkvold handler denne tidlige vokaliserende kommunikationsform om så grundlæggende begreber som bekræftelse af livsvilje og socialt fællesskab (Bjørkvold 1979).

IDS, altså det følelsesladede sangagtige sprog, som alle spædbørnsforældre kender, er karakteriseret ved overdreven intonation, mere struktureret rytme og flere gentagelser – noget, som alt sammen også kendetegner sang. Nogle studier peger på, at denne overdrevne, sangagtige intonation i IDS kan være med til at styrke børns evne til at skelne vokallyde (Trainor et al.) samt deres fonetiske forståelse og ordlæring (Lebedava & Kuhl 2010; Thiessen & Saffran 2009). Det er på baggrund af indsigter fra sådanne studier i, hvordan sang baner vej for sprogtilegnelsen, at sang kan bruges i børnehave og skole som sprogtilegnelsesredskab (Ågedal 2021). Imidlertid har nyere forskning påpeget, at også sang i hjemmet har en målbart positiv virkning på små børns sprogtilegnelse (Papadimitriou, Aspasia et al. 2021).

Psykologisk forskning peger desuden på, at IDS er en følelseskommunikation: Med tonehop, temposkift og følelsesladet stemmeføring viser omsorgsperson og baby hinanden, hvordan de har det – og samtidig hjælper det til at regulere barnets emotionelle tilstand (Fernald 1989; Papousek & Papousek 1991; Kitamura & Burnham 1998). Samme lydlige virkemidler bruger vi livet igennem, når vi med stemmeføring og stemmeklang i det talte sprog udtrykker følelser, humør og holdninger.

Sang faciliterer interkulturel kommunikation og læring af nyt sprog
Flere forskere har gennem studier med børn fra forskellige kulturer peget på, at sang kan være et godt redskab til at facilitere kommunikation i et multikulturelt miljø, hvor nogle af børnene måske ikke taler sproget eller ikke taler det godt nok til at blive socialt inkluderet. I flere af disse studier peges der på, at dette skyldes, at musik er en udtryksform, der ikke nødvendigvis kræver sproglig mestring og forståelse, for at kommunikation og social interaktion kan finde sted (Kullti 2013, Marsh 2017). Et studie af svenske børnehavebørn påpegede, at fælles sang giver børn en række ressourcer, som faciliterer kommunikation og social interaktion – og som endda kan understøtte sprogindlæring: rytme, gentagelse af (dele af) sangteksten, fagter, gestus, brug af artefakter og bevægelser (Kullti 2013). Fælles sang i en børnegruppe faciliterer således deltagelse og inklusion for de børn, som (endnu) ikke mestrer sproget – samtidig med, at det hjælper sprogindlæringen på vej.

I en norsk kontekst har Nora Kulset gjort flere studier af sangs indvirkning i et multikulturelt børnemiljø. I erkendelse af, at børns følelse af social accept er vigtig for deres sprogindlæring, peger Kulset på, at multikulturelle børn kan være fanget i et dilemma, hvor sprogtilegnelse er en forudsætning for at blive socialt accepteret – og vice versa (Kulset 2020, 390). Her kan sang være en ”genvej” til interaktion, der kan lede til større social accept mellem børnene og endda til venskab. Hun peger i øvrigt på, at sang kan overkomme sprogbarrierer ved at give børn en fælles intentionalitet samt et fælles sangrepertoire. På denne måde bliver fælles sangsessioner med børn en vej til læring af et nyt sprog: Når de sociale barrierer er brudt ned, og der er skabt en fælles intentionalitet, er der banet vej for, at sprogindlæringen bedre kan finde sted (Kulset 2020, 399).

På samme måde som Kullti og Kulset har den australske forsker i børns musik, Kathryn Marsh, haft fokus på musik og sang som interkulturel udveksling blandt børn og unge. I sine studier har hun påpeget, hvordan børns egen sangkultur (altså den, som ikke nødvendigvis er faciliteret af voksne) i en multikulturel sammenhæng ofte blander flere sprog i samme udsagn, fx i samme sang (hvad der i lingvistikken kaldes code-switching). På denne måde giver sang en arena for at bygge bro mellem det multietniske barns to kulturelle identiteter og for en bredere social inklusion hvad angår den sproglige mestring (Marsh 2017, 63). I sidste ende kan børns og unges brug af musik og sang, både som aktivt udøvende og som lyttere (fx til Youtube), således også være en måde, hvorpå børn af anden etnisk herkomst end majoriteten på samme tid kan holde fast i deres hjemkulturs sprog og tilegne sig den nye (Marsh 2017, 70).

Litteratur

Bjørkvold, Jon-Roar. 1979. ”Det musiske menneske – Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser”. København: Reizel.

Brown, Steven. 2000. “The “Musilanguage” Model of Music Evolution.” I The Origins of Music, red. Nils L. Wallin, Björn Merker and Steven Brown, 271–300. Cambridge, MA: MIT Press.

Colwyn Trevarthen. 2011. “What young children give to their learning, making education work to sustain a community and its culture”. European Early Childhood Education Research Journal 19 (2): 173-193, doi: 10.1080/1350293X.2011.574405

Cross, Ian. 2009. “Music as a communicative medium.” I The Prehistory of Language, red. Rudolf Botha & Chris Knight, 113–144. Oxford: Oxford UP.

Fernald, Anne. 1989. “Intonation and communicative contenting mothers’ speech to infants: Is the melody the message?” Child Development 60, 1497–1510, doi:10.2307/1130938

Franco, Fabia et al. 2022. “Singing to Infants Matters: Early Singing Interactions Affect Musical Preferences and Facilitate Vocabulary Building.” Journal of child language 49 (3): 552–577.

Kitamura,  C.,  &  Burnham,  D.  1998. “ The  infants’ response to maternal vocal affect.” Advances in Infancy Research 12, 221–236.

Kulset, Nora. 2020. ”Singing – A Pathway to Friendship, Empathy and Language in Children from Different Backgrounds.” I The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II, red. Helga R. Gudmundsdottir, Carol Beynon, Karen Ludke & Annabel J. Cohen (red.):  Routledge, 390-402.

Kultti, Anne. 2013. “Singing as language learning activity in multilingual toddler groups in preschool”. Early Child Development and Care 183 (12): 1955 1969, doi: 10.1080/03004430.2013.765868

Lebedeva, G. C., & Kuhl, P. K. 2010. “Sing that tune: Infants’ perception of melody and lyrics and the facilitation of phonetic recognition in songs.” Infant Behavior and Development 33: 419–430, doi: https://doi.org/10.1016/j.infbeh.2010.04.006

Marsh, Kathryn. 2017. “Creating bridges: music, play and well-being in the lives of refugee and immigrant children and young people.” Music education research 19 (1): 60- 73, doi: http://dx.doi.org/10.1080/14613808.2016.1189525

Mithen, Steven J. 2006. The Singing Neanderthals. The Origins of Music, Language, Mind, and Body. London: Weidenfeld & Nicolson.

Nakata, T., & Trehub, S. E. 2004. ”Infants’ responsiveness to maternal speech and singing.” Infant Behavior and Development, 27(4): 455–464.

Papadimitriou, Aspasia et al. 2021. “The Impact of the Home Musical Environment on Infants’ Language Development.” Infant behavior & development 65 (2021): 101651–101651.

Papoušek, M., Papoušek, H. & Symmes, D. 1991. “The meanings of melodies in motherese in tone and stresss languages”. Infant Behavior & Development 14, 415–440, doi:10.1016/0163-6383(91)90031-M

Stadler Elmer, S. .2020. “From canonical babbling to early singing and its relation to the beginnings of speech.” I The Routledge Companion to interdisciplinary studies in singing. Vol. I., red. F. Russo, B. Ilari, & A.J. Cohen, 25-38. New York: Routledge.

Sven-Erik Holgersen & Finn Holst, red. 2020. Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv. DPU, Aarhus Universitet.

Thiessen, E. D., & Saffran, J. R. 2009. “How the Melody Facilitates the Message and Vice Versa in Infant Learning and Memory.” Annals of the New York Academy of Sciences 1169(1): 225–233, doi: https://doi.org/10.1111/j.1749-6632.2009.04547.x

Trainor, L. J., Austin, C. M., & Desjardins, R. N. 2000. “Is infant-directed speech prosody a result of the vocal expression of emotion?” Psychological Science 11(3): 188–195.

Trevarthen, Colwyn. 2008. “The musical art of infant conversation: Narrating in the time of sympathetic experience, without rational interpretation, before words”. Musicae Scientiae 12: 15-46, doi: 10.1177/1029864908012001021.

Tsang, C.D., Falk, S. and Hessel, A. (2017), Infants Prefer Infant-Directed Song Over Speech. Child Development 88: 1207-1215. https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk/10.1111/cdev.12647

Welch, G.F. 2005. “Singing as communication.” I Musical communication, red. D. Miell, R. MacDonald, & D. Hargreaves, 239 – 259. New  York:  Oxford  University Press

Ågedal, Lise Lotte. 2021. Hvordan kan du bruke sang for å bedre barnets talespråk? En praktisk handbok. Oslo: NMH-publikasjoner 2021:6