Fællessang – historisk og aktuelt

Historisk rids om fællessang
Lea Wierød Borčak lagde ud med et historisk rids om fællessang, og her følger flere af hendes pointer:

• Den tidligste form for fællessang i vores forstand er salmesang i kirken.
• Omkring 1800-tallet sås nationale bevægelser, og her fulgte fællessangen med hjulpet frem af f.eks. Grundtvig i Danmark.
• Kirsten Sass Bak beskriver fællessangen som en relativt ’ny’ sangform, idet man skulle have en fælles sag at synge om, dvs. sangen udsprang af store grupper, der kunne udtrykke sig sammen – til forskel fra tidligere visesangere, der sang for, mens folk måske sang med på omkvædet (Sass Bak 2018).
• a. med Højskolebevægelsen vandt fællessangen frem, og fra dette tidspunkt blev fællessangen en fasttømret tradition.
• I 1922 skete en reform af den musikalske side af fællessangen med udgivelsen af Folkehøjskolens Melodibog ved Carl Nielsen, Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard. Formålet med udgivelsen var at støtte fællessangen med gode, folkelige melodier og understøtte, at man sang i samme tempo og samme toneart samtidigt (i modsætning til landbefolkningens heterofone syngemåde). Som Bjarke Moe kommenterer, blev det ikke blot en ny sangbog, men en bog om en ny måde at synge folkelig sang på – dvs. for ikke professionelle sangere (Moe 2023).
• I 1958 udgav Karl Clausen den foreløbigt eneste komplette bog om fællessang, Dansk Folkesang gennem 150 år.
• Fællessangen under ungdomsoprøret i 1960’erne havde et andet udtryk end den danske sangskat, f.eks. populærmusikken, og fællessangen var dermed ikke nødvendigvis fraværende i perioden (Rossil 2020).
• Efter 2000 synes fællessangen af få en opblomstring. Det kan f.eks. iagttages i DR’s sendeflade, med etablering af Sangens Hus (i 2014), under Corona, og på Aarhus Universitetet med etablering af Enhed for sangforskning i 2023.

Nye forskningsresultater fra Enhed for sangforskning
Lea Wierød Borčak delte herefter ud af pointer fra en spørgeskemaundersøgelse finansieret af Augustinusfonden, som undersøger danskernes syngevaner i en bred kontekst. Undersøgelsens resultater udkommer snart som rapport fra Aarhus Universitetsforlag. Her blev følgende bl.a. fremhævet:

• De fleste voksne danskere er enige i, at det skaber en fællesskabsfølelse at synge sammen med andre.
• Undersøgelsen viser desuden, at de fleste danskere synger sammen med andre i en eller anden udstrækning. Hovedparten af voksne danskere angiver, at de en gang imellem synger sammen med andre. Kun få angiver, at de aldrig synger sammen med andre.
• På denne baggrund konkluderede Lea Wierød Borčak, at man med nogen ret kan sige, at danskerne er et syngende folk.
• Lea Wierød Borčak peger på, at der er sket et skred i årsagen til, at vi synger sammen. Her sammenligner hun Alsang i 1940 og samtidens Marathonsang i f.eks. Vartov. Hvor Alsangen udtrykte et nationalt sammenhold, er der i Marathonsangen et fravær af ydre årsag til at synge. Det vil sige, at fællessangen i Marathonsang ikke kommunikerer et andet formål end at synge, og derfor betegner hun det som absolut sang.*

En anden pointe fremhæves, idet Enhed for sangforskning peger på, at det ser ud til, at det væsentlige for samtidens fællessangere er at være med i et musikalsk fællesskab. Tegnene herpå finder Lea Wierød Borčak i spørgeskemabesvarelserne, hvor op mod halvdelen synes, at det er vigtigt, at de kan lide melodien, mens kun omkring en femtedel angiver, at det er vigtigt, at teksten afspejler deres værdier.

Herefter delte Lea Wierød Borčak pointer fra et 3-årigt forskningsprojekt bevilget af Carsbergfondet med formålet både historisk og aktuelt at undersøge nogle af de hypoteser, som Enhed for sangforskning har fundet i det først omtalte spørgeskema. Det viser sig f.eks., at godt en femtedel af de adspurgte, voksne danskere ikke bryder sig om at synge med andre. Fællessang har altså også en ekskluderende side. Her vil forskerne bl.a. undersøge grænserne for den sociale inklusion igennem fællessang, for hvem kan ikke være med og hvorfor?

*Enhed for sangforskning arbejder i øjeblikket på en typologi over fællessang. Den foreløbige model gennemgås 19 minutter inde i webinaret, og en forskningsartikel herom er undervejs. Se en redigeret version af webinaret her.

Til samme webinar gav tre sangkraftcentre fra SangkraftDanmark eksempler på afprøvede fællessangsformater. Vi hørte om Beer Choir v. Line Nordentoft fra Den Jyske Sangskole Fællessangskaravanen v. Helene Ejler Ernst fra Sangkraft Kolding Fyraftenssang på stationen v. Lykke Borello fra Sorø Synger. Læs mere om de tre fællessangsformater her.

Kilder
Clausen, Karl. 1958. Dansk Folkesang gennem 150 år. Tinglutti.

Borčak, Lea Wierød og Bjarke Moe. 2023. ”De syngendes reform og vendepunktet i 1922. (Lea Wierød Borčak i samtale med Bjarke Moe)”. I Tidsskriftet Sang, 2023: Særnummer: Proceedings fra “100 år med højskolesang”: 1-7. Set 6. februar 2024 https://tidsskrift.dk/SANG/article/view/142289

Rossil, Helen. 2020. ”Fællessang fra bagsiden – folkelige salmesangstraditioner i Danmark”, Custos 1.

Sass Bak, Kirsten. 2018. ”Fællessangstraditioner i Danmark, ca. 1780-1960”. I Fællessang og fællesskab – en antologi, red. Stine Isaksen, 15-48. Videncenter for sang, Sangens Hus.

Tak
Tak til alle oplægsholdere og deltagere ved webinaret ’Fællessang – hvad og hvordan?’ afviklet den 17. februar 2024 i samarbejde mellem projektet Sangkraft ’25 og Videncenter for Sang. Med webinaret håber Sangkraft’ 25 og Videncenter for Sang at kunne understøtte og inspirere til at afprøve nye formater med fællessang.

MT