Det sårbare instrument

Nanna Lykke Kaagaard

Det sårbare instrument – en undersøgelse af det sangpædagogiske felt med fokus på psyke, soma og læringsbarrierer

Hvad sker der egentlig, når arbejdet med stemme og sang bliver påvirket af vores sind og indre liv?

Jeg har altid interesseret mig for alle de psykologiske faktorer, som spiller ind i det sangpædagogiske felt; især dem, der lurer under overfladen og konstant påvirker vores læringsproces. Denne interesse har affødt nogle spekulationer over ikke kun ’det sårbare instrument’, men også over diversiteten og kompleksiteten i sangundervisning og herunder alle de vidensområder, sangundervisningen favner. Derfor satte jeg mig for at koble det sangpædagogiske felt med et helt specifikt læringsteoretisk aspekt: læringsbarrierer. Med henblik på dette har jeg interviewet fire universitetsundervisere, der alle har stor ekspertise inden for sang og pædagogik. Mine refleksioner endte med at blive til mit kandidatspeciale i musikvidenskab.

Læringsbarrierer er stadigvæk et forholdsvis nyt forskningsområde, men den danske forsker Knud Illeris har i bogen Læring givet sit bud på, hvordan vi kan klassificere og forstå barriererne. Klassifikationen af læringsbarriererne nærmer sig det psykoanalytiske felt, men tilbyder psykologisk indsigt i netop de problematikker, som er koblet til undervisningens formål og læring, og feltet bliver derfor overskueligt afgrænset.

Af mit analytiske arbejde fandt jeg, at forskellige typer læringsbarrierer ofte kommer til udtryk i sangundervisning som følge af det tætte samspil mellem krop, psyke og stemme. Jeg vurderede, at især det kropslige forsvar og identitetsforsvaret er kendetegnende for sangundervisning, fordi netop disse forsvar har særlig forbindelse til vores personlige psykologi og indre liv.

Det kropslige forsvar
Ved forsvar fordrejes eller forhindres læringen som følge af overvejende ubevidste psykiske mekanismer, der beskytter individet mod læring, som på den ene eller anden måde kan virke truende, begrænsende eller belastende for fastholdelsen af den mentale balance. Forsvaret kan også være kropsligt forankret, og Illeris henviser i denne sammenhæng til ’kropspanseret’ og ’karakterpanseret’, der beskrives hos Reich og Lowen – to psykoterapeuter, der for mange sangundervisere har været/er en inspiration.

Identitetsforsvaret
Forandringer i livet opfordrer ofte til læring, der kan være med til at udvikle og berige individet, men de kan også være en stor belastning, fordi individet skal forsøge at ændre sin livsførelse og sig selv i takt med dem. I nogle tilfælde er de gængse forsvarsmekanismer ikke tilstrækkelige, og der må mobiliseres et stærkere forsvar for at opretholde den mentale balance. Dette forsvar er identitetsforsvaret. Et sådant forsvar blokerer ofte massivt for den tilsigtede læring. Identitetsforsvaret kan f.eks. komme til udtryk i sangundervisning, hvis eleven er meget forankret i sit kunstneriske udtryk. Selv de dygtigste elever kan ende med at blive meget afvisende over for læring eller nye muligheder, fordi sangunderviserens forslag til teknik og udtryk går ind og provokerer deres sangeridentitet.

De interviewede undervisere i mit speciale gav ligeledes eksempler på fejllæring og defensive akkommodationer, og sidstnævnte viste sig at optræde særligt i forbindelse med sangundervisning på musikvidenskab eller andre lignende institutioner med officielle læringsmål.

Fejllæring
Ved fejllæring er der tale om læring, som indholdsmæssigt ikke modsvarer det formidlede materiale. I de fleste tilfælde er der tale om simple misforståelser eller koncentrationssvigt, hvilket bevirker, at individet ikke forstår eller opfatter den tilsigtede læring. Skulle det ske, at fejllæringen ikke bliver opdaget, kan det dog have anseelige konsekvenser, fordi der således bliver assimileret videre på et fejlagtigt grundlag. Fejllæringen kan derfor brede sig, så der opbygges omfattende, indviklede og selvmodsigende strukturer af både rigtige og fejlagtige opfattelser.

Der er flere forskelligartede skoler inden for sangteknik, og mange undervisere blander flittigt termer og udtryk fra de forskellige tilgange i håb om at opnå den bedste pædagogik. Selvom der efterhånden findes en del forskning på området, synes der stadig at være uoverensstemmelser mellem de forskellige sangtekniske tilgange, hvilket kan skabe en del forvirring og føre til potentiel fejllæring. I sangundervisning kan det dog ofte være svært at sætte tydelige grænser mellem rigtigt og forkert på grund af de mange muligheder for pædagogik, udtryk, fortolkning m.v., og derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt der kan være tale om fejllæring eller ej. Så længe der er forskellige forståelsesmuligheder, bliver noget derfor først opfattet som fejllæring, idet det bliver et problem for den lærende.

Defensive akkommodationer
I det senmoderne samfund forventer langt de fleste – i særdeleshed de unge – at de selv kan bestemme, hvad de vil lære og ikke vil lære, og for mange kan det derfor opfattes som et decideret overgreb, når dette ikke er tilfældet. Defensiv akkommodation er en forsvarsreaktion knyttet til følelsen af magtesløshed. På musikvidenskab eller andre lignende institutioner kan det f.eks. være en modvilje i forbindelse med at lære prima vista-sang – en disciplin mange finder vanskelig at mestre, og som er bestemt og dikteret af ydre faktorer.

Andre læringsbarrierer
Foruden Illeris’ nævnte læringsbarrierer fandt jeg, at æstetik for nogle kunne være en stor forhindring i læringsprocessen. Jeg ræsonnerede ligeledes, at sang adskiller sig fra instrumentalundervisning, fordi vi dels identificerer os med vores stemme – dvs. at stemmearbejde på nogle planer kan sidestilles med identitetsarbejde – og dels fordi vi i sangundervisning arbejder med en øget kropslighed, hvor vi er tvunget til at tage stilling til de signaler, vi modtager fra vores krop. I sangundervisning berører vi derfor hele tiden nogle mekanismer, der kan have dybe psykiske rødder hos den enkelte.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at læringsbarriererne ikke nødvendigvis skal opfattes som et negativt element i sangundervisningen. Alle individer bærer rundt på disse barrierer og forsvar, og engang imellem kommer de op til overfladen og påvirker hverdagslæringen. Det meste af tiden lægger eleven ikke selv mærke til, at læringsbarriererne træder i kraft, og andre gange mærker vedkommende måske, at der er noget særligt sårbart på spil i en bestemt situation. Uanset hvad kender man som oftest ikke bevæggrundene til reaktionen, fordi disse ligger begravet i det ubevidste lag af sindet. Når disse situationer opstår, ser jeg det derfor som en naturlig del af sangundervisningen, at sangpædagogen forsøger at skabe et undervisningsrum og en relation, hvor disse sårbare forhold kan få lov til at komme til udtryk. Hvis man som sangpædagog på den måde har en forståelse for de bagvedliggende læringsbarrierer, der kan påvirke undervisningsrummet, er det min erfaring, at man er bedre klædt på til at klare opgaven som sangunderviser.