Ventet reform af musiklæreruddannelsen

Videncenter for sang har interviewet Linda Vilhelmsen om sang i folkeskolen og på læreruddannelsen forud for en ventet reform eller revision af læreruddannelsen. Hun giver i 1. del af interviewet en indføring i det komplekse felt omkring en reform. Linda Vilhelmsen har skrevet adskillige bøger om sang og pædagogik og har haft et bredt virke, der bl.a. tæller 20 år i musikskolen og 10 år som lektor på læreruddannelsen.

Du kan gå direkte til interviewet, som starter ved overskriften 'Online interview'. Spring da disse tre afsnit over: 'Baggrund' og 'Sådan blev interviewet til' og 'Om Linda Vilhelmsen'.

Foto: Suzan Kadar

Af Mette Thue

Baggrund
Videncenter for sang er optaget af mulighederne for dannelse gennem sang, og da det forlyder, at læreruddannelsen står foran en reform eller revision, er vi nysgerrige på at høre, i hvilken grad og hvordan sang potentielt set kan bidrage med dannelse på musiklæreruddannelsen og i folkeskolen. Inden interviewet giver vi lidt baggrundsstof. Som nævnt kan du springe de to næste afsnit over og gå direkte til interviewet ved overskriften: 1. del: Online interview.

I 2020 udkom rapporten Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2020, redigeret af Sven-Erik Holgersen og Finn Holst. Det er stadig stærk læsning, og kræver en god psyke ikke at blive trist over tingenes tilstand på musikområdet. I rapporten sammenfattes det bl.a. om musik i folkeskolen [tilgiv det lange citat, men det er vigtigt]:

”Folkeskolerne Musik var frem til 2010 overvejende et 1-times fag, men i 2020 er musik på mange folkeskoler blevet et 2-timersfag. Men på en del skoler har musikfaget langt færre timer og mangel på kvalificerede musiklærere, hvilket fx begrundes med, at musik ”ikke er en del af skolens dna”. Lokalt er situationen for musikfaget i folkeskolen så forskellig, at der tegner sig en opdeling i hhv. A-skoler og B-skoler, og hermed er kvalificeret musikundervisning kun tilgængelig for nogle elever. I 2013 indføres kompetencebegrebet i formålet og undervisningsbegrebet fjernes. I 2014 erstatter kompetencemål de eksisterende slutmål med en ny obligatorisk målstruktur, og med Forenklede Fælles Mål i 2014 blev ’mål’ ændret fra mål for undervisningen til læringsmål for den enkelte elev. Selve målstyringen ved læringsmål var tænkt som en hjælp til lærere og elever, men især erfarne lærere opfattede snarere målstyring som et tab af professionelt råderum. I december 2017 indførtes ved lov en justering af Fælles Mål, så de bindende færdigheds- og vidensmål blev vejledende. En positiv nyskabelse fra 2018 er, at musik kan vælges som toårigt valgfag i 7.-8. klasse med afsluttende prøve i 8. kl. Valgfaget oprettes dog kun, hvis skolen skønner, at der er både elevgrundlag og lærerressourcer til det.

Med skolereformen 2013 blev det obligatorisk for folkeskolerne at samarbejde med musikskolerne, hvilket har ført til værdifulde samarbejdsformer. Dette kan styrke musikfaget i såvel folkeskole som musikskole samt børn og unges adgang hertil. På nogle skoler har samarbejdet dog haft karakter af udlicitering af snarere end samarbejde om musikundervisningen, og mindst halvdelen af skolerne ser ud til endnu ikke at have udviklet et reelt samarbejde”. Se rapporten s. 10-11.

Du får endnu et baggrundscitat, inden interviewet, for om læreruddannelsen sammenfattes følgende bl.a. i rapportens analyse om udviklingen fra 2010-2020:

”Nogle steder er der tilstrækkeligt med højt kvalificerede undervisere i forhold til antallet af studerende, mens der andre steder kun er en enkelt deltidsansat lærer med musikfaglig baggrund. Nogle steder indgår undervisning i sang og klaver i uddannelsen, mens det andre steder er op til de studerende selv at erhverve sig disse kompetencer, skønt de indgår i kravene til musiklærereksamen. Der tegner sig således et billede af A- og B-uddannelser afhængigt af, hvor i landet den studerende er indskrevet. De studerende har vidt forskellige forudsætninger for at opfylde eksamenskravene, og musikhold med et passende antal studerende kan ikke oprettes ved alle læreruddannelser. Endvidere uddannes der langtfra tilstrækkeligt mange lærere med musik som undervisningsfag, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der stort set ikke længere udbydes efteruddannelse til musiklærere i folkeskolen”. Se rapporten s. 13.

Sådan blev interviewet til
Interviewpersonen fandt vi således: Vi kontaktede Stefan Herman, rektor på Københavns Professionshøjskole, og bad ham hjælpe os med at finde en god interviewperson. Han henviste til lektorerne Gorm Laurs Bülow Karrebæk og Signe Adrian, begge lektorer ved Københavns Professionshøjskole på læreruddannelsen. Gorm var den, der svarede, og han anbefalede Linda Vilhelmsen. Linda Vilhelmsen har udgivet et par håndfulde bøger relateret til sang og pædagogik i folkeskolen, så vi mente, at det måtte være et godt valg og kontaktede Linda, som straks sagde ja til et online interview.

Sammen med Linda lavede vi en overordnet aftale om emnerne for interviewet. Herunder fremgår spørgsmålene, som de faldt i interviewet.

Online interview
Linda og jeg havde talt i telefon inden interviewet, så vi var så relativt dus, som man nu kan være, når man blot kender til hinanden. Linda er medlem af Facebook gruppen Videncenter for sang, og jeg husker, at hun delte en video i gruppen i 2021 om sin seneste bog.

Der var fint humør, og selv om det kunne have været sjovt at mødes, valgte vi at spare benzinen på tværs af landet og mødes på et videolink. Vi kunne altså både se og høre hinanden, og jeg optog samtalen, da det ville være umuligt at gengive den til tider dygtigt artikulerende, til tider speedsnakkende forfatter.

Om Linda Vilhelmsen
Linda har skrevet adskillige bøger om sang og pædagogik. Desuden kan hun om sin baggrund og omfangsrige uddannelse notere på CV’et, at hun både har en AM-uddannelse fra konservatoriet og en uddannelse som Cand.pæd. i musik fra DLH, nu DPU. Desuden flere coach-uddannelser. Hun har haft et bredt virke, der bl.a. tæller 20 år i musikskolen, 10 år som lektor på læreruddannelsen og 10 år med ledelse og pædagogisk udvikling inden for rehabilitering og udvikling af voksne med mentale udfordringer. Desuden er hun selvstændig og tilbyder foredrags- og kursusvirksomhed.

Ventet reform af sang og musiklæreruddannelsen
Hører du noget om, hvornår en reform eller revision af læreruddannelsen kan forventes?

”Hvis man læser Finn Holst flotte rapport fra 2020, kan man kun få dårlige nerver, for hvor er der dog sket meget på de få år. Generelt er det svært at finde ud af, hvor vi står i det nu, og hvad det er, der skal reformeres. Hvem bestemmer det, og hvem beslutter det?

Hun påpeger, at hun er klar over, at der er masser af praksisreferencer i debatten forud for en reform af læreruddannelsen, men hun problematiserer alligevel distancen mellem politikere og praksis:

”Det bliver besluttet på et politisk niveau, og det er et systemisk problem. Man får ikke spurgt dem, der har været uddannet nogle år om, hvad mangler læreruddannelsen? Det er svært at gennemskue, hvem der beslutter hvad på baggrund af hvad”, siger hun.

Hun henviser til et par artikler, som hun sendte mig forud for vores samtale. Det er artiklen ”Forsker før forhandlinger om læreruddannelsen: Lad nu være med at fortabe jer i detaljer” et interview med professor emeritus Jens Rasmussen bragt på Folkeskolen.dk i juni 2022. Det er ikke fordi, hun er enig med Jens Rasmussen, lader hun mig forstå, men blot for at åbne feltet for mig. Og da hun mener, at Jens Rasmussens synspunkter ikke skal stå alene, sendte hun også artiklen ”Kritik af Jens Rasmussens “undersøgelse” af læreruddannelsen”, godt nok en artikel fra 2015, men som humoristisk og dog meget kritisk giver massiv modvægt til Jens Rasmussens ideologiske ståsted i forhold til pædagogik og uddannelsespolitik. Denne artikel er skrevet af Thomas Aastrup Rømer, lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet og findes på hans hjemmeside.

Hvad er det helt overordnet ’man’ ønsker at ændre?

”Det er utrolig svært at sige. Nu er det ikke fordi, jeg er enig i synspunkterne i artiklen, som jeg omtalte af Jens Rasmussen, men jeg synes, at han har en pointe i, at der gennem årene har været mange reformer af læreruddannelsen, og at det er detaljeorienteret i stedet for at være helhedsorienteret. F.eks. kunne vi i stedet diskutere, hvad er det for nogle lærere vi gerne vil have? Og nu taler jeg om musiklærere – og hvad skal de kunne? Uddannelsen er blevet beskåret mange, mange gange. Jeg er også enig med Jens Rasmussen i, at læreruddannelsen i langt højere grad skal være forskningsbaseret. Men hvad er det? Er det inden for didaktik? Pædagogik? Psykologi? Hvad menes der egentligt med, at det skal være forskningsbaseret? For musiklæreruddannelsen må heller ikke blive for akademiseret”, siger Linda Vilhelmsen.

Hvad er det så helt overordnet, man ønsker at ændre ved læreruddannelsen – i forhold til sang og musik?

”Når vi står ude i praksis, så har jeg som lektor på læreruddannelsen savnet et helt fagfelt, som ikke eksisterer endnu. Det er ’de fire -tioner’, som man kan læse sig til i min seneste bog ”Når børn synger, hva’ gør vi – i virkeligheden?”.

Det er et fag, som jeg synes mangler i læreruddannelsen og i høj grad i musiklæreruddannelsen, fordi der er instrumenter involveret, og der er meget larm, og der er mange regler”, siger hun.

Jeg får nu en indføring i hendes definition af området de fire ’tioner’: 1) kommunikation, 2) relation, 3) motivation og 4) præstation.

”Kigger vi kun på kommunikation, så er der på læreruddannelsen ikke noget fag, hvor du får undervisning i og bliver udfordret på ’mig og mit udtryk’, ’mig og min stemmeføring’, ’mig og min måde at stå foran 25 forældre eller 25 børn’. Hvordan virker jeg på andre? I forhold til kommunikation kan det også være at stille åbne refleksive spørgsmål i stedet for at stille lukkede spørgsmål. Det har jeg oplevet i mange musiktimer. Eks. Synes I det var sjovt? Det er et lukket spørgsmål, for man kan kun svare ja og nej. Men hvordan får man en refleksion i gang? Hvordan får man dem inddraget i undervisningen? Hvordan giver man dem ejerskabstænkning? Det er noget andet end ansvar for egen læring”, siger hun og fortsætter til afklaringen af hendes definition af relation:

”I forhold til relation er der altid en magt i relationen. Så i forhold til relationen kan man lægge sig op ad Michel Foucault, som har en helt anden tilgang end den traditionelle med ’sæt jer ned’, ’vær stille’, ’hør efter’, ’det er mig der bestemmer’, en tilgang, der bliver udøvet af frygt for magtesløshed, for vi skal kunne styre 25 børn. Men et fag eller område, de fire ’tioner’, de hører sammen med en bevidsthed om, hvordan udnytter jeg magten i relationen? Hvad bruger jeg den til? Og der har Michel Foucault en tilgang, som jeg elsker, for når først folk får øje på det, så er det genialt: Magten i relationen skal altid bruges til læring, udvikling og dannelse. Men hvordan bruger jeg den? Så er vi ovre i kommunikationen. Hvordan kan vi gøre det? Så er vi ovre i motivation. Hvordan arbejder vi med motivation? Og hvordan kommer det til udtryk i præstationen? Det er et superspændende område, som jeg personligt synes mangler i hele læreruddannelsen, for hvordan gebærder man sig?”, siger hun.

Ifølge Linda mangler sådan et fag også 5R-modellen. Hun forklarer, at de fem R’er står for regler, retning, rammer, roller og relationer. Og modellen er ifølge Linda Vilhelmsen også udviklet ind i feltet.

”Der bliver ikke undervist i det, fordi der ikke er tid til det på læreruddannelsen. Så der mangler tid, men der mangler også udsyn”, siger hun.

Hvad er det man generel kan forvente af en reform i forhold til læreruddannelsen?

”Jeg tror desværre, man tager nogle beslutninger fra politisk hold uden at have været ude og se, hvad det er lærerne selv siger, de mangler. Det jeg hører mest af er, at dels er der mange fag, dels føler musiklærerne sig ikke anerkendt – og det er et ledelsesspørgsmål. Og så er der de virkeligt dygtige musiklærere, og dem er der mange af, men nogle giver op, fordi de ikke bliver værdsat, fordi det er for hårdt, og fordi de får for mange timer – og det er et velkendt fænomen. Desuden er der det, der omtales som A- og B-hold, for der er skoler, hvor de slet ikke har musik, selv om de er forpligtede på det, for de kan ikke skaffe musiklærere, og det er dybest set fordi, der bliver uddannet for få musiklærere. Men hvordan får man så uddannet flere? Det kommer vi tilbage til”, siger hun.

I 2. del af interviewet med Linda Vilhelmsen får du en status på musiklæreruddannelsen. Vi bringer det  her på siden.

Læs flere artikler om sang og dannelse og se litteraturlisten – med faglitteratur og baggrundslitteratur om dannelse.