At høre til – sang med de allermindste
Sang og nære relationer
At synge vuggeviser synes at være en nærmest instinktiv del af forældreskabet, selvom den konkrete kulturelle kontekst selvfølgelig er afgørende for, hvilke sange der vælges. Men selv om sangene er forskellige, så understreges vuggevisens – omsorgssangens – universalitet af, at netop denne type sang er genkendelig på tværs af kulturer. Således viste en undersøgelse fra 2018 med deltagere fra 60 lande, at forsøgspersonerne havde nemt ved at genkende vuggeviser fra selv meget fremmede kulturer (Mehr m.fl., 2018).
Vuggevisen går på tværs af alle kulturer. Sangen ligger instinktivt i os og knytter barnet til den voksne. Dette understreges også af Giuseppina Persicos forskningsprojekt (2017) om ”Maternal singing of lullabies during pregnancy and after birth”. I denne undersøgelse blev gravide mødre tilfældigt delt i to grupper – den ene gruppe blev instrueret i at synge for babyen både under graviditeten og efter fødslen, mens den anden gruppe ikke fik nogen særlig instruktion. Resultaterne viser, hvilken forskel sang som omsorg kan gøre. Tre måneder efter fødslen rapporterede de syngende møder færre gråd-episoder, bedre nattesøvn og mindre stress. De oplevede også en stærkere bonding eller samhørighedsfølelse med det lille barn. Som Lisa Bonnár, der har en doktorgrad i vuggeviser, helt kort siger, er ”vuggevisen det ultimative vidnesbyrd på din kærlighed (Bonnár 2015). Man synger simpelt hen sin omsorg ud”.
Men hvordan påvirker sangen barnet? Ved University of Toronto lavede man i 2003 en undersøgelse, hvor man tog spytprøver fra babyer før og efter deres mødres sang. Spyttet testede man for hormonet kortisol – et stresshormon, som har mange forskellige funktioner i kroppen. Resultatet af undersøgelsen viste, at hvis babyen i udgangspunktet havde et lavt kortisolniveau, steg det lidt, når moderen sang, mens det faldt hos de babyer, der som udgangspunkt havde de højeste kortisolniveau. På baggrund heraf konkluderede forskerne, at sangen medvirkede til at regulere babyernes arousal, der er et udtryk for graden af vågenhed og bevidsthedsniveauet hos barnet (Shenfield, 2003). Tilsvarende har en tilsvarende undersøgelse vist, at en omsorgsgiver kan påvirke et lille barns humør og arousal ved at synge den samme sang (”Twinkle, Twinkle, Little Star”) enten legende med en lys og høj stemmeføring og en hurtig og tydelig rytme eller beroligende med en dybere, mere stille sang (Cirelli, 2020). Sat på spidsen betyder det altså, at barnet forstår sang, før det har et sprog af ord.
Den danske forsker Ulla Holck bemærker også, at barnet allerede som spæd er en aktiv og selektiv lytter, der retter opmærksomheden mod meningsbærende lydmønstre frem for enkeltstående lyde. Ifølge Holck vil de allertidligste lydimitationer allerede fra 6-ugers-alderen udvikle sig til små lyddialoger mellem forældre og barn – dialoger, som har en udpræget rytmisk karakter. Når spædbarnet kan indgå i dialoger, skyldes det evnen til at fange pulsen i samspillet og derved forudsige ”hullerne” i forældrenes sange. Denne inter-timing med forældre og andre omsorgspersoner udvikler barnets kommunikative evner, og allerede fra 6-måneders-alderen kan barnet ”synge med” i slutningen af verselinjer, eller hvor der en længere tone/vokal eller pause i børnerim og børnesange (Holck, 2008).
En væsentlig del af den tidlige kommunikation handler om at kunne dele følelser og at føle sig knyttet til andre. Når det tidlige samspil har så markante musikalske træk, er det oplagt, at dette bringes med ind i det pædagogiske arbejde – også med de mindste børn.
Sang i dagpleje og vuggestue
Identitet og sociale relationer
Identitet og identitetsudvikling er helt grundlæggende relationelt, og det at ”høre til” i sociale sammenhænge er en væsentlig del af udviklingen i de år, hvor børnene går i dagpleje og vuggestue. Sang kan bidrage både til børnenes udvikling af personlig identitet og til at føle, at de ”hører til” – også i sociale sammenhænge uden for forældre-barn-relationen.
Undersøgelser viser således, at sang kan forstærke børnenes følelse af at høre til i en gruppe – fx i en dagpleje og en vuggestue. Det kan bidrage til deres udvikling af identitet, af samhørighed med andre og deres kommunikative evner. Sang kan således understøtte og styrke børnenes relationer – både til voksne og til andre børn og derved deres fornemmelse for egen identitet og tilhørsforhold til de andre (Niland, 2015). Også Barretts undersøgelse konkluderer, at sang understøtter tidligt identitetsarbejde og børnenes fornemmelse for selv (Barrett, 2011), mens Nichols påpeger, at sang kan medvirke til at støtte børnenes emotionelle udvikling idet børnene gennem sang og det at lytte til musik kan undersøge og udtrykke deres følelser og humør (Nichols og Honig, 1997).
Norske Nora Kulset har undersøgt virkningen af at synge med børn, som har et andet modersmål end majoriteten, og på det helt generelle plan konkluderer hun, at det at skabe musik sammen understøtter social inklusion i det hele taget, idet musik kan fungere som et middel til kommunikation mellem børn trods sprogbarrierer eller evt. manglende sprog.
Sang er endvidere noget, man deler uden selv af føle, at man må give afkald på noget (som det kan gøres sig gældende med legetøj), hvilket fordrer en positiv interaktion med andre (Parlakian, 2010), mens Koury konkluderer, at børn der arbejder med musik har bedre selvregulering og bruger fx det at nynne som en strategi, der kan hjælpe dem til behovsudsættelse og selvregulering (Koury, 2011).
Kommunikation og sprogudvikling
Sang og musik kan også understøtte sprogindlæringen. Det giver børnene mulighed for at udtrykke deres ideer og kommunikere med andre på måder, der rækker ud over et måske begrænset ordforråd. Derudover kan det styrke netop deres ordforråd og især deres semantiske forståelse – altså deres forståelse af, hvad ordene betyder (Winters og Griffin, 2014).
På den måde kan sangen give børnene et ekstra værktøj til at udtrykke sig og stilladserer deres sproglige udvikling, hvilket også Kulset finder frem til i sin undersøgelse. Hun viser således, hvordan de tosprogede børn startede med at synge norsk lang tid, før de startede med at tale det (Kulset, 2015).
Sang giver børnene en række kommunikative ressourcer som tekst, gestik, rytme, repetition osv. Disse ressourcer kan de bruge til at udtrykke sig og til, at det bliver nemmere at deltage i sociale sammenhænge. Det er ikke nødvendigt, at alle børn er på det samme sproglige udviklingstrin, for at de kan deltage i sangaktiviteter – de kan deltage på egne præmisser og samtidig føle sig som en del af fællesskabet og udvikle sig (Kultti, 2012).
Her kan du læse mere
Barrett, Margaret S (2011): Musical narratives: A study of a young child’s identity work in and through music-making. Psychology of Music, Bind 39, Hæfte 4, Side 403 – 423.
Bonnár , Lisa (2015): Lullaby-singing and its human Bildung potential. Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 16.
Cirelli, Laurea m.fl: (2020): Effects of Maternal Singing Style on Mother-Infant Arousal and Behavior, Journal of Cognitive Neuroscience.
Holck, Ulla (2008): Kommunikativ musikalitet, Kognition og Paedagogik, 18(70), 68-77.
Koury, Amanda (2011), Singing One’s Way to Self-Regulation: The Role of Early Music and Movement Curricula on Private Speech, Early Education & Development.
Kulset, Nora (2015): Singing in the multicultural kindergarten leads to second language acquisition and social inclusion. Explained by the OPERA hypothesis.
Kultti, Anne (2012): Singing as language learning activity in multilingual toddler groups in preschool, Early Child Development and Care, Volume 183 2013 – Issue 12.
Mehr, Samuel m. fl. (2018): Form and Function in Human Song, Current Biology vol. 28.
Nichols, Betsy L & Alice S Honig (1997): Music teaches children about themselves and others. Early Childhood Education Journal, Bind 24, Hæfte 4, Side 213 – 216.
Niland, Amanda (2015): ‘Row, row, row your boat’: singing, identity and belonging in a nursery. International Journal of Early Years Education, Bind 23, Hæfte 1, Side 4 – 16.
Parlakian, Rebecca & Claire Lerner (2010): Beyond Twinkle, Twinkle: Using Music with Infants and Toddlers. YC Young Children, Bind 65, Hæfte 2, Side 14 – 19.
Persico, Giuseppina (2017): Maternal singing of lullabies during pregnancy and after birth: Effects on mother–infant bonding and on newborns’ behaviour. Concurrent Cohort Study.
Putkinen, V (2013): Informal musical activities are linked to auditory discrimination and attention in 2–3‐year‐old children: an event‐related potential study, European Journal of Neuroscience.
Shenfield, Tali m.fl. (2003): Maternal Singing Modulates Infant Arousal. Psychology of Music.
Strait, Dana (2011): Playing Music for a Smarter Ear: Cognitive, Perceptual and Neurobiological Evidence. Music Perception: An Interdisciplinary Journal.
Winters, Kari-Lynn & Shelley Griffin (2014): Singing is a Celebration of Language: Using Music to Enhance Young Children’s Vocabularies. Language and Literacy, Bind 16.
