Hvordan former stemmen oplevelsen af en sang?

Kirsten Drejer Lønbæk

Hvad betyder stemmen for vores oplevelse af en sang?

De fleste er enige i, at sangstemmen betyder noget for, hvordan vi modtager en sang – at den er med til at forme vores fortolkning af sangen. Men hvad og hvordan betyder stemmen noget? Når vi hører Björk synge, er vi ikke i tvivl om, at det er hende – og alligevel kan hendes stemme have vidt forskellige udtryk. Hvordan kan Leonard Cohens dybe stemme veksle mellem noget faderligt eller trygt og noget maskulint eller truende?

Jeg har altid været fascineret af stemmen og den påvirkning, forskellige stemmer har på mig. Derfor har jeg i mit speciale undersøgt og sammenfattet forskellige teoretikeres syn på sangstemmen. Jeg fandt ud af, at man kan beskrive de egenskaber eller kvaliteter, en stemme har, som påvirker betydningsdannelsen af en sang, under tre overskrifter: Subjektivitet, intersubjektivitet og betydning af forskellig karakter. Disse områder uddybes længere nede, men lad os først dvæle ved nogle erkendelser om stemmen.

Betydning opstår mellem modtager og sang

Den første erkendelse vi må have for øje er, at når vi taler om stemmen, beskæftiger vi os med musik som lyd. Ofte ser vi på noder (toner, rytmer osv.), når vi analyserer musik, men stemmen kan ikke skrives ned; den eksisterer kun som lydligt fænomen. Det betyder, at vi for at nærme os stemmen som analyseobjekt må se på den lydlige oplevelse, og dette kræver én, der oplever: En lytter eller modtager.
Vi må altså tage højde for stemmens modtager, hvorfor undersøgelsen ligger inden for den receptionsæstetiske tradition. Det bygger på en grundantagelse om, at lytteren er en del af betydningsdannelsen, fordi betydningen skabes i oplevelsen af stemmen, og lytteren er en del af oplevelsen. Det vil sige, at en sangs betydning opstår gennem et feedback-loop mellem sang og lytter. Lytteren bliver også på en måde formet af sangen, idet sangen (og stemmen) kan skabe nogle ufuldendte stier, som lytteren følger og udfylder i modtagelsen af sangen. F.eks. hvis stemmen lyder trist, kan lytteren overføre den tristhed på dens modtagelse af eksempelvis tekstens betydning. Disse kalder receptionsæstetikeren Wolfgang Iser værkets ubestemtheder, som formes både af sangen og lytteren. En sang har derfor ikke en grundbetydning, men forskellige potentialer for betydning. Mit fokus ligger således på, hvordan stemmens lyd former værkets ubestemtheder, og hvilke betydningspotentialer, sangen derfor får.

Stemmens rum

Forestil dig, at når du lytter til en sangstemme, bliver du lukket ind i et (metaforisk) stemmens rum. Det metaforiske stemmens rum indeholder både stemmens ejermand og dig som lytter, dvs. det har både en subjektiv og en intersubjektiv eller mellemmenneskelig dimension. Rummet er karakteriseret af netop stemmens lyd, som betyder noget for rummets størrelse (lyder det som om stemmen er langt væk eller helt tæt på dig?) og for stemningen i rummet, hvilken også er påvirket af dét i sangen, der ligger udover stemmen: Musikken og teksten. Stemmens lyd fortæller også noget om stemmens ejermand og om relationen eller kontakten mellem denne og lytteren. På den måde skabes der i et feedback-loop mellem stemme og lytter betydning, der er af subjektiv og intersubjektiv karakter, foruden musikalsk og sproglig betydning.

Stemmens subjekt

Stemmen er noget af det mest personlige, vi har. Vi genkender hinanden i lige så høj grad gennem stemmen som på vores udseende, og stemmens lyd er afslørende for, hvordan vi har det. Derfor fortæller sangstemmen først og fremmest noget om det subjekt, der udsender stemmen.
Vi kan høre fysiologiske træk som køn og alder, altså informationer om stemmens krop, som filosoffen Roland Barthes har beskæftiget sig med. Han mener, at man hos den ’gode’ sangstemme kan høre kroppen, dvs. åndedræts-, tunge- og halslyde mv., i modsætning til mere stiliserede stemmer, som søger at dække over og mindske kropslige lyde.
Ser vi igen på Björk, kan vi netop høre kroppen gennem åndedrætslyde og knæk mm. Men især fordi hendes stemmes lyd er unik, husker vi den. Filosoffen Adriana Cavarero fokuserer på stemmen som udtryk for et unikt menneske. Alle stemmer er unikke, fordi alle mennesker er unikke, og særligt de mindre ensartede stemmer synes at fascinere lyttere, fordi mennesket bag stemmen træder tydeligere frem. Stemmen kan altså skabe en intimitet eller autenticitet alene på grund af dens lyd, fordi lytteren får informationer om et unikt individ bag stemmen.

Intersubjektivitet

Noget af det, som jeg især synes er blevet overset i analyser af stemmen, er dens intersubjektive kraft. En stemme er til for at blive hørt, og dermed ligger der noget grundlæggende kommunikativt i en stemme. Stemmen vil fortælle noget – også når den synger – og kommunikationen foregår ligeså meget gennem lyden og brugen af stemmen som gennem den sproglige betydning, stemmen udtrykker. Det vil sige, at der altid er noget intersubjektivt på færde; nemlig noget, der karakteriserer relationen mellem stemmens subjekt og lytteren.
Når Thomas Dybdahl hvisker mere end han synger, er det altså stemmens intersubjektive betydning, han påvirker. Birgitte Stougaard Pedersen bruger begrebet stemmens intentionalitet, der handler om, hvordan stemmen rækker ud til sin lytter. Det kan være en hviskende stemme, der lokker lytteren ind i et intimt stemmens rum, eller en råbende stemme, som fastholder lytteren med sin kraftfulde lyd – eller et sted derimellem. Alle stemmer former altså igennem sin lyd det nærvær (eller den afstand), der skabes til lytteren i stemmens rum, og karakteren af dette nærvær påvirker dermed den betydning, som lytteren er med til at skabe eller forme.

Betydning af forskellige stemmers karakter

I en sangstemme har vi altså betydning af musikalsk og sproglig karakter på spil samtidig med, at der skabes betydning af subjektiv og intersubjektiv karakter. Stemmens rum er altså karakteriseret af alle disse former for betydning, som formes gennem stemmens lyd og brug.
I modtagelsen af en sang sker dannelsen af disse forskellige former for betydning samtidig, og de påvirker hinanden indbyrdes. Man kan forestille sig, at forholdet mellem dem er forskelligt fra sang til sang. F.eks. kan en sang være uden ord, hvormed det musikalske, det subjektive og det intersubjektive kommer mere i fokus, eller stemmebrugen kan udviske og overtage den sproglig betydning.
I min undersøgelse har jeg haft særligt fokus på analyseeksempler (Björk, Opeth, Thomas Dybdahl og Leonard Cohen) og vist, hvorledes disse forskellige former for betydning kan være mere eller mindre i spil. Eksempelvis udfoldes det, hvordan Björk gennem vejrtrækningslyde skaber en intimitet og et nærvær, som har afgørende betydning for, hvordan sangen modtages. Eller hvordan Mikael Åkerfeldt (forsanger i Opeth) veksler mellem et dyrisk, fastholdt udtryk og en intim skrøbelighed, når han skifter mellem sit heavy metal-growl og en mere almindelig stemmebrug.
Således er stemmen i analyserne på forskellig vis afgørende for en sangs betydningspotentialer, fordi den former en relation til lytteren, der præger, hvordan lytteren udfylder de ubestemtheder, stemmen og sangen udlægger.

Hvis du ønsker er fordybe dig yderligere i dette emne, kan jeg anbefale disse titler:
– Barthes, Roland (1977): The Grain of the Voice. Fra Image-Music-Text. Oversat af Stephen Heath. Fontana Press.
– Cavarero, Adriana (2005): Multiple Voices. Introduktion fra For More Than One Voice: Toward a Philosophy of Vocal Expression. Publiceret i The Sound Studies Reader (2012), redigeret af Jonathan Sterne, Routledge.
– Ihde, Don (2007): Listening And Voice – Phenomenologies of Sound. 2. udgave, State University of New York Press
– Lønstrup, Ansa (2004): Stemmen og øret – studier i vokalitet og auditiv kultur. 1. udgave. Forlaget Klim.
– Rée, Jonathan (1999): I See a Voice: A Philosophical History of Language, Deafness and the Senses. Harper Collins Publishers.
– Stougaard Pedersen, Birgitte (2008): Lyd, litteratur og musik. Gestus i kunstoplevelsen. Aarhus Universitetsforlag.
– Vandsø, Anette (2016): Musik som værk og handling. Aarhus Universitetsforlag.